Le Labo

Le Labo er et nicheparfumehus, der blev grundlagt i 2006 i New York City. De to grundlæggere, Fabrice Penot og Edouard Roschi, ønskede at skabe det, de kaldte "a scented revolution in a world of conventional perfumery" (en duftrevolution i en verden af konventionel parfumeri), og åbnede deres første laboratorium på 233 Elizabeth Street i Nolita-kvarteret på Manhattan [4]. Virksomheden byggede sin identitet op omkring "slow perfumery": duftene blandes i hånden på stedet til hver enkelt kunde og afsluttes med en etiket, der angiver sted, dato og kundens navn [6]. Siden 2014 ejes Le Labo af The Estée Lauder Companies, som købte det for oplyste 60 millioner dollar [5]; grundlæggerne blev, og mærket har fortsat med at drive virksomhed under eget navn.

Huset er bedst kendt for Santal 33, en eau de parfum, som blev en af de mest genkendelige dufte i 2010'erne. The New York Times beskrev den i 2015 som "the most ubiquitous scent in fashion" (den mest allestedsnærværende duft inden for mode). Le Labo driver i dag et globalt netværk af selvstændige butikker og skranker i stormagasiner, sælger sine dufte samt sine hjem- og kropsserier online og er et certificeret B Corporation.

Le Labo blev skabt i 2006. På sin egen om-side beskriver virksomheden sig selv enkelt som arbejdet af "two friends" (to venner) og nævner dem ikke ved navn [2]; Wikipedia og flere redaktionelle kilder identificerer grundlæggerne som Fabrice Penot og Eddie (Edouard) Roschi, der mødtes i parfumebranchen. Parret åbnede det første laboratorium på 233 Elizabeth Street i Nolita i New York City.

Fortællingerne om mærkets oprindelse rummer en bevidst dobbelttydighed. Virksomheden er formelt grundlagt og har hovedkontor i New York, men Wikipedia indrammer det også som "a slow perfumery brand born in Grasse, France" (et slow perfumery-mærke født i Grasse, Frankrig) [4] — en henvisning til den sydfranske by, der længe har været forbundet med parfumeri, snarere end til virksomhedens faktiske stiftelsessted. Mærkets egen side nævner slet ikke Grasse.

Fra begyndelsen stillede konceptet sig i modsætning til massemarkedets parfumeri. Ifølge virksomheden findes der "too many bottles of perfume and not enough soulful fragrances" (for mange flasker parfume og ikke nok sjælfulde dufte), og den indrammer sit arbejde omkring "the soulful power of thoughtful hands: hand-picked roses, hand-poured candles, hand-formulated perfumes" (den sjælfulde kraft i omsorgsfulde hænder: håndplukkede roser, håndstøbte lys, håndformulerede parfumer).

Le Labo opkalder hver duft efter dens vigtigste duftnote og det samlede antal ingredienser, der er brugt til at lave den [4] — deraf Rose 31, Thé Noir 29 og Bergamote 22. Ved siden af finparfumeriets "Classic Collection" sælger huset en hjemmeserie med lys, duftspredere og røgelse samt en serie til krop, hår og ansigt, som virksomheden beskriver som "sensorial creations" (sensoriske skabelser). En City Exclusives-kollektion knytter bestemte dufte til bestemte byer, som Tubéreuse 40 til New York og Gaïac 10 til Tokyo, og disse sælges normalt kun i den tilhørende by [4].

Mærkets signatur er Santal 33. Den voksede ud af et duftkoncept, som grundlæggerne først forkastede: parfumøren Frank Voelkl foreslog den som en personlig duft i 2006, men Penot og Roschi vurderede den som for svag og gjorde den i stedet til et lys, Santal 26. Lyset solgte langt over forventning — Penot anslog, at det stod for omkring 70 % af omsætningen i mærkets første år [5]. Efter vedholdende efterspørgsel fra kunderne blev Voelkl bedt om at omformulere duften, og efter to år og omkring 400 prototyper blev Santal 33 lanceret som en eau de parfum i 2011. Andre ofte omtalte dufte er Thé Noir 29 og Thé Matcha 26.

Virksomheden placerer sine produkter i luksussegmentet; en forhandleranmeldelse beskrev dens "luxurious apothecary vibe" (luksuriøse apoteksstemning) [7]. Le Labo driver et genopfyldningsprogram for sine dufte og hjemmeprodukter, som den fremlægger som en del af sit bæredygtighedsarbejde, og har B Corporation-certificering.

The Estée Lauder Companies overtog Le Labo i 2014 for oplyste 60 millioner dollar, hvorved grundlæggerne blev for at fortsætte med at skabe dufte. Mærket indgår i Lauders portefølje af parfume- og skønhedshuse ved siden af søstermærker som Jo Malone London, Aveda, La Mer og M·A·C. Det har fortsat med at drive virksomhed under eget navn og udvide sit butiksnetværk internationalt; dets forside angiver fortsat holdingselskabet som Le Labo Holding LLC.

Santal 33 tiltrak sig usædvanlig stor opmærksomhed i pressen for en duft at være. Ud over The New York Times' linje fra 2015, der kaldte den "the most ubiquitous scent in fashion" (den mest allestedsnærværende duft inden for mode), vendte avisen tilbage til den i 2020, da Melissa Kirsch skrev, at "the uptown 2 train to Times Square on weekdays at 8 a.m. in the fall was the Santal Express" (uptown 2-toget til Times Square på hverdage klokken 8 om morgenen om efteråret var Santal Express) [5]. Samme år undersøgte Vogues Maya Singer en modreaktion mod duften gennem sociologen Pierre Bourdieus idé om distinktion og bemærkede, at netop dens popularitet havde skrællet det statussignal af, som engang gjorde den tillokkende. En chef hos Estée Lauder kaldte den "the icon fragrance of an entire generation" (en hel generations ikonduft).

Duften er blevet forbundet med en række offentlige personer, blandt andre Alexa Chung, Justin Bieber, Emma Roberts og Emily Weiss. Beyoncé viste Le Labos Santal 26-lys i "Sandcastles"-sekvensen af sit visuelle album Lemonade fra 2016 [4].

Le Labo er fortsat i aktiv drift som datterselskab af The Estée Lauder Companies, der har ejet det siden 2014. Det driver et aktivt e-handelswebsted og et globalt netværk af butikker og stormagasinskranker i Nord- og Sydamerika, Europa, Mellemøsten, Asien og Australien [4] og fortsætter sit City Exclusives-program.