Bourjois

Bourjois er et fransk makeup- og parfumemærke, der blev grundlagt i Paris i 1863 [1]. Det begyndte som leverandør af teatersminke til byens skuespillere og kabaretartister og voksede til et af Frankrigs mest langlivede kosmetiknavne, først og fremmest forbundet med sit bagte pudderrouge i en lille rund dåse og med parfumen Soir de Paris. Virksomheden har været ejet af den amerikanske koncern Coty siden 2015 [4], efter næsten et århundrede under familien Wertheimers kontrol, og drives i dag som et aktivt Coty-mærke, der sælges i omkring 80 lande.

Virksomheden går tilbage til skuespilleren og kosmetologen Joseph-Albert Ponsin, som fremstillede scenesminke til artister i Paris' teaterkvarter. Wikipedia oplyser, at Ponsin udviklede et første produkt i 1862 for at hvidte artisternes ansigter og året efter "startede sin sminkevirksomhed" [4]; mærkets egen side og redaktionelle historikere daterer grundlæggelsen til 1863 [1]. Ponsins tidlige sortiment indeholdt teaterstifter med legesyge navne som "Jaloux" (jaloux) og "Amoureux" (forelsket). I samme periode begyndte virksomheden at fremstille sit bagte rouge — en pasta af pudder og vand, der blev hældt i buede forme og sat i ovn — hvilket blev dens signaturformat.

Navnet stammer ikke fra Ponsin, men fra kemikeren og bestyreren Alexandre-Napoléon Bourjois, som overtog firmaet i 1868 efter Ponsins konkurs [5]. Ifølge kosmetikhistorikerne Cosmetics and Skin finansierede Bourjois købet delvist gennem sin hustrus medgift. Grundlæggerens navn skrives "Joseph-Albert Ponsin" af Wikipedia og redaktionelle kilder, mens mærkets egen side skriver det "Joseph Albert-Ponsin" — en forskel i, hvor bindestregen placeres [1][4].

Bourjois tog skridtet ud over teatret og ud på massemarkedet i 1879 med Poudre de Riz de Java, et ansigtspudder, der blev markedsført som rispudder fra Java og solgt i store mængder; firmaet begyndte også med industriel rougeproduktion på dette tidspunkt. Det blev parfumeproducent i 1890, da A. Bourjois et Cie formelt blev dannet, og opbyggede derefter en international tilstedeværelse med selskaber i New York, London og Sydney i de følgende årtier.

Mærkets mest kendte parfume, Soir de Paris, blev skabt af parfumøren Ernest Beaux — samme næse, der stod bag Chanel No. 5 — og nåede det franske marked omkring 1929, efter at være blevet lanceret nogle måneder tidligere i USA som Evening in Paris. Cosmetics and Skin bemærker, at dens safirblå flakon blev formgivet af Jean Helleu. Bourjois markedsførte makeup som et redskab for personligt udtryk og kvinders selvstændighed i 1920'erne og 1930'erne, en positionering, som virksomheden stadig henviser til. I 2001 introducerede det Coup de Théâtre-mascaraen, som det beskriver som den første mascara med applikator i begge ender.

Bourjois kom under familien Wertheimers kontrol, som overtog ledelsen i 1917. Samme familie kom senere til at have en kontrollerende andel i Parfums Chanel, og ifølge Wikipedia skulle de eje Bourjois "i næsten 100 år" [4]. Tidligere havde Ernest Wertheimer investeret i firmaet i 1898 og overtaget den operative ledelse [5].

I 2015 erhvervede den amerikanske koncern Coty Bourjois fra brødrene Wertheimer for omkring 239 millioner US-dollar [4]. Sælgeren var familien Wertheimer snarere end Chanel selv. Under Coty ligger Bourjois side om side med andre massemarkeds- og licensmærker inden for skønhed i koncernens portefølje, herunder Rimmel, Max Factor, Sally Hansen, Manhattan og Lancaster.

Virksomheden ser makeup som leg snarere end pligt, sammenfattet i sit motto "La beauté est un jeu" ("Skønhed er en leg") og opfordringen til at "have det sjovt med farver og lege med sin stil" [1]. Bourjois angiver parisiske kvinder og deres stil som sin vigtigste inspiration og beskriver sin kernekompetence som farve, enkelhed og legende makeup. Legesygen strækker sig til produktnavnene: nuancenavnene bygger på ordspil som "Abrico'dabra" og "Don't pink of it".

Gennem sin historie har Bourjois spændt over teintprodukter, øjne, læber, negle og parfume. Det mest genkendelige produkt er rougen Little Round Pot (petit pot rond), et kompakt bagt pudder, som virksomheden sammenligner med ovnbagte macarons. Andre tilbagevendende produkter er foundationen Healthy Mix, som mærket markedsfører som en vitaminberiget formel med strålende finish og fugt i op til 24 timer [3], og rispudderet fra Java, der drev ekspansionen i 1800-tallet. På parfumesiden er Soir de Paris fortsat dens mest hyldede duft.

Bourjois er ikke certificeret cruelty-free. Specialiserede vurderingssider som Cruelty-Free Kitty rapporterer, at mærket ikke regnes som cruelty-free, at det sælger sine produkter i det kinesiske fastland — hvor dyreforsøg har været lovpligtige for importeret kosmetik — og at det ikke er vegansk, samt at det ikke har nogen Leaping Bunny- eller PETA-certificering [6]. Disse kilder bemærker også, at moderselskabet Coty foretager dyreforsøg. Bourjois fremsætter ingen påstande om cruelty-free, vegansk eller bæredygtighed på sin egen hjemmeside.

Bourjois er fortsat kommercielt aktivt som et Coty-mærke. Det driver en aktuel e-handelsbutik og fortsætter med at lancere produkter, med distribution rapporteret i omkring 80 lande og mere end 26.000 udsalgssteder. Hvor hovedkontoret ligger, oplyses forskelligt afhængigt af kilde: mærkets side angiver en adresse på rue du Quatre Septembre i det centrale Paris [1], mens Wikipedia angiver hovedkontoret som Puteaux i Paris-området [4].