Nasomatto

Nasomatto er et nichebaseret parfumehus grundlagt af den italienske parfumør Alessandro Gualtieri. De fleste redaktionelle kilder placerer grundlæggelsen i 2007 i Amsterdam [7], selvom en enkelt oplysning angiver 2008 [6]. Navnet er italiensk for "skør næse", og huset er kendt for bevidst at nægte at afsløre sine duftnoter, hvilket lader hver duft stå åben for bærerens egen fortolkning.

Virksomheden er stadig aktiv. Den officielle butik sælger internationalt på flere sprog og gennemfører en løbende opdatering af emballagen for at modvirke forfalskninger [1], mens Gualtieri fortsat leder søsterprojekter ved siden af hovedlinjen.

Gualtieri blev født i Italien og voksede ifølge en redaktionel oplysning op omkring sin morfars slagteri, en tidlig kontakt med rå, fysiske lugte, som han har koblet til sin ukonventionelle arbejdsmåde [6]. Han uddannede sig i parfumeri på et tysk institut og skabte derefter dufte for designerhuse som Versace, Fendi, Helmut Lang og Diesel, inden han startede sit eget mærke.

Ifølge ham selv voksede Nasomatto ud af en frustration over kommerciel parfumeri: efter at etablerede huse gang på gang havde afvist hans mere radikale idéer, besluttede han sig for at gå sin egen vej [7]. Resultatet blev en lille, uafhængig linje bygget op om tanken om parfume som personligt udtryk snarere end kommercielt produkt.

Huset blev lanceret i 2007 med en første serie på fem dufte — Hindu Grass, Duro, Narcotic Venus, Silver Musk og Absinth. China White fulgte i 2008, og i 2009 udsendte virksomheden Black Afgano, en duft der efter det oplyste blev udviklet over omkring seks år, og som kom til at blive husets mest kendte skabelse. Flere lanceringer kom mere spredt i det følgende årti, heriblandt Nuda (2010), Pardon (2011), Blamage (2014) og Nudiflorum (2018).

Hemmelighedskræmmeri er centralt for den måde, Nasomatto præsenterer sig på. Huset afslører ingen duftnoter og tilbyder kun kryptiske beskrivelser, et greb som det beskriver som en måde at gøre hver duft til en subjektiv oplevelse for bæreren. So Avant-Garde beskriver holdningen som "parfumeri som rent kunstnerisk udtryk", rettet mod dem der søger dufte, som "udfordrer, provokerer og til sidst overskrider konventionel parfume". Ifølge nichebrand.com vil huset skabe dufte, der "vækker de dybeste følelser og begær" [7].

Gualtieris arbejdsmetode bygger på instinkt og tilfældigheder. Han har sagt, at han begynder "med en aktivitet, men på et vist punkt får tingene deres egen dynamik" [5], og redaktionelle skildringer beskriver, hvordan han henter inspiration fra oprindelige og animalske kilder snarere end konventionelle blomstermotiver. Parfumerne fremstilles i små håndlavede portioner i koncentrationen extrait de parfum og præsenteres i firkantede glasflakoner med individuelt fremstillede låg i materialer som træ, kork og keramik.

Black Afgano er husets signatur, gang på gang omtalt som et ikon inden for nicheparfumeri og beskrevet for sin hash-inspirerede, tabufrie karakter. Andre tilbagevendende navne i sortimentet er Absinth, Duro, Silver Musk og Narcotic V. Gennem hele linjen fremhæves fraværet af angivne noter og den tunge, koncentrerede stil som kendetegn snarere end mangler.

Gualtieri leder to nærtstående satsninger, som præsenteres ved siden af Nasomatto på mærkets egen side: Orto Parisi, et parallelt parfumeprojekt, og The Nose, beskrevet som et initiativ der udvikler "olfaktoriske kunstprojekter, som bygger bro mellem lugt og andre sanser" [3]. De tre fremstilles som sammenhængende kreative satsninger under hans ledelse, med Nasomatto som den kommercielle parfumelinje.

Nasomatto er aktivt. Den officielle netbutik med base i Amsterdam drives med hele det aktuelle sortiment og flere sprogmuligheder, og virksomheden oplyser, at en opdatering af emballagen er i gang mod forfalskninger, med besked om at flakoner, der sendes med enten den gamle eller den nye pumpe, er ægte [4]. En oplysning er omstridt: de fleste redaktionelle kilder beskriver virksomheden som nederlandsk [7], mens mindst én forhandler angiver Italien som dens land [5] — en afvigelse, som de forklarende kilder tilskriver den italienske grundlægger, det italienske mærkenavn og den italiensk fremstillede emballage snarere end virksomhedens faktiske base.