Naomi Goodsir

Naomi Goodsir er et uafhængigt fransk parfume- og accessoirehus grundlagt af den australske couture-modist af samme navn. Duftene fremstilles og håndpakkes på den franske Riviera nær Grasse, hvor Goodsir bor og arbejder. Parfumelinjen blev lanceret i 2012 og er stadig aktiv, med et komplet sortiment af eau de parfum, der sælges direkte og gennem internationale forhandlere.

Huset voksede ud af Goodsirs arbejde med hatte snarere end ud af en konventionel beautylancering. Hun uddannede sig til modedesigner i Sydney og arbejdede i mere end et årti som couture-hattemager, før hun udvidede sit accessoirehus til parfumeri. Virksomheden beskriver sine dufte som "håndgribelige usynlige accessoirer" — en tanke, der knytter duftene til grundlæggerens designverden i stedet for at behandle dem som en separat produktkategori.

Naomi Goodsir er en australsk modist og designer, der med virksomhedens egne ord "besluttede at gå sin egen vej i Frankrig." Hun studerede modedesign i Sydney og arbejdede som couture-modist i mere end et årti, før parfumelinjen blev lanceret. Studiet beskriver hende som en person med "en atypisk elegance og raffineret charme" og karakteriserer accessoirearbejdet som "oprørsk, undertiden rock, ofte punk, men altid chic." Hattene og accessoirerne bygger på tekstiler fra franske "levende kulturarvsvirksomheder" (Entreprises du Patrimoine Vivant) og på læder og eksotiske skind, heriblandt australsk krokodille som et nik til hendes oprindelse. Accessoirehuset blev etableret længe før parfume kom ind i billedet, og Vogue Italia udnævnte Goodsir til et af sine mest lovende "nye talenter" i januar 2015 [2].

Parfumelinjen begyndte i 2012. Ifølge creative director Renaud Coutaudier kom de "i 2012 til deres allerførste messe med kun to parfumer, Cuir Velours & Bois d'Ascèse," begge komponeret af Julien Rasquinet, dengang en kun lidt kendt uafhængig parfumør [13]. Coutaudier er angivet som creative director og medstifter af parfumelinjen og arbejder side om side med Goodsir.

Kilderne er ikke enige om, hvordan husets parfumeri tilskrives. Virksomhedens forside nævner parfumøren Bertrand Duchaufour, mens studiesiden krediterer Renaud Coutaudier [2]; siderne for de enkelte dufte tildeler derimod hver duft en specifik næse. I praksis anvender linjen flere parfumører snarere end én — Julien Rasquinet, Bertrand Duchaufour og Isabelle Doyen — en opstilling, som forhandlerne Luckyscent og Ministry of Scent bekræfter [11][12]. Coutaudiers rolle er creative director, ikke parfumør.

Virksomheden placerer sig i det, den kalder "traditionen fra traditionelle, uafhængige parfumehuse" [3]. Dens eau de parfum er bygget op omkring det, virksomheden betegner som "klassiske, emblematiske råvarer inden for finparfumeri", og alle præsenteres som kønsneutrale. Huset oplyser, at det lægger "lige så stor vægt på håndværk som på inspiration", og beskriver duftene som forlængelser af designerens univers — "smukke kompositioner, ædle og elegante", der afspejler en bevidst nonkonform æstetik.

Den positionering ligger tydeligt inden for nicheparfumeri snarere end på massemarkedet. Luckyscent beskriver Naomi Goodsir som tiltalende for "kræsne forbrugere, der søger distinkte, håndværksmæssige dufte med modebevidst fornemmelse", og den redaktionelle indramning hos tredjepartsforhandlere behandler gennemgående linjen som dristig og atypisk snarere end kommerciel.

Duftene er eau de parfum, der sælges i 50 ml natural spray, og flere deler tilbagevendende materialer — tobak, røgelse, læder, immortelle, iris og cistus labdanum går igen gennem sortimentet. De to lanceringsdufte, Cuir Velours og Bois d'Ascèse, blev begge skabt af Julien Rasquinet i 2012. Bois d'Ascèse, en røget komposition af tobak og whisky med somalisk røgelse og cadetræ, blev skabt som en hyldest til et trækapel i New South Wales og til grundlæggerens far; virksomheden rammer den ind gennem kunstneriske referencer som den australske maler Sidney Nolan og den japanske skik Kōdō, "lytningen" til røgelse. Cuir Velours forener en tobaksatmosfære med rom, røgelse og immortelle og beskrives som noget, der omslutter huden "som blødt, fløjlsagtigt ruskind."

Senere tilføjelser udvidede linjen. Or du Sérail, en gourmandtobak af Bertrand Duchaufour, kom i 2014, delvist inspireret af et maleri af den franske kunstner Eugène Delacroix. Iris Cendré, en duft af iris og røgelse af Rasquinet, fulgte i 2015, og Nuit de Bakélite, en grøn komposition af tuberose og galbanum af Isabelle Doyen, i 2017. De fleste præsenteres som kønsneutrale og får bevidst ukonventionelle karakterbeskrivelser — Bois d'Ascèse som "radikal, mystisk, statement", Iris Cendré som "skimrende, jordnær, nonkonform." Huset arbejder også med duftlys, heriblandt et samarbejde i 2019 med Hôtel de Crillon komponeret af parfumøren Karine Chevallier [4].

Nuit de Bakélite er husets mest prisbelønnede lancering. I 2018 vandt den prisen Best Niche & Independent Brand Fragrance ved FIFI Awards France (Experts Award), en Art and Olfaction Award og "Prix de l'émotion" ved Olfactorama Paris [10]. Den blev senere udvalgt af Nez la Revue til en af "111 parfumer, man skal lugte til, før man dør", og udnævnt af Au Parfum til en af årtiets ti bedste nicheparfumer. Iris Cendré blev nomineret til FIFI Awards France Experts Award i 2016.

Grundlæggerens accessoirearbejde har tiltrukket sin egen opmærksomhed. I 2012 håndlavede Goodsir 42 filthatte og to læderhatte til Kanye Wests catwalkshow i Paris [4]. En designertaske blev udvalgt af trendanalytikeren Lidewij Edelkoort til udstillingen "Fetishism in Fashion" ved Arnhem Fashion Biennale i 2013. Navnet har figureret i titler som Vogue US, Vogue Australia, Forbes og Monocle Homme, sidstnævnte som forsidereportage.

Ved siden af sine modesamarbejder har huset drevet et løbende program af kunstneriske samarbejder, som det beskriver som "en måde at dele kreative universer på" [4]. Filminstruktøren Ian Mackenzie lavede kortfilmen "Musca" i 2015; billedkunstneren Jean-Philippe Roubaud skabte værkerne "Musca Depicta" (2014) og et værk knyttet til Iris Cendré (2015); og tekstildesigneren Tzuri Gueta producerede "The Bones collar" (2016) og en "Insomnia"-installation (2017). Huset har også samarbejdet om accessoirer, heriblandt hatten "The Képi" med Paris-scenen Les Bains i 2018.

Huset er aktivt. Hele dets duftlinje kan stadig købes gennem husets egen webshop, der sender inden for EU, og gennem internationale forhandlere. Den redaktionelle dækning er fortsat ind i de seneste år, heriblandt en anmeldelse af Bois d'Ascèse i ÇaFleureBon offentliggjort i 2024 [13].