Marbert

Marbert er et tysk hudpleje- og kosmetikmærke, der blev grundlagt i Düsseldorf i 1936 [1]. Det blev skabt af skønhedsterapeuten Margarethe Sendler og lægen dr. Bertha Roeber, og navnet er en sammentrækning af deres fornavne — Margarethe og Bertha [8]. Marbert regnes blandt de ældste kosmetikvirksomheder i Tyskland og byggede tidligt sit ry på hudpleje med angivne ingredienser og tydelige virkninger frem for de parfumeduftende cremer, der var almindelige dengang.

Siden november 2011 har mærket tilhørt Straub GmbH, en familieejet kosmetikproducent i Wertheim, efter at den tidligere Marbert-virksomhed var gået konkurs [12]. Det drives nu som et af Straubs egne mærker, med produkter der udvikles og fremstilles på fabrikken i Wertheim og sælges i Tyskland, Østrig og Beneluxlandene.

Ifølge virksomhedens egen fortælling slog det Sendler, at tidens hudcremer "for det meste har blomsternavne, men ingen oplysninger om, hvad de er til, eller hvad de indeholder" [11]. Sammen med sin ven Roeber satte hun sig for at udvikle en anden slags creme, med målrettede formler og tydeligt beskrevne virkninger. Virksomheden sammenfatter grundtanken som "effektiv pleje af kvinder for kvinder" [8].

De fleste kilder, heriblandt den nuværende mærkeside og hollandske og tyske forhandlersider, angiver grundlæggelsesåret til 1936. En tysk branchekilde daterer i stedet virksomheden til 1935 [11]; her følges virksomhedens eget angivne år 1936. Grundlæggerne navngives gennemgående som Sendler og Roeber i kilderne.

Marbert positionerede sig tidligt lige så meget som underviser som producent. Ifølge en hollandsk forhandlers historikside blev virksomheden i 1948 den første tyske kosmetikvirksomhed, der tilbød uddannelse og rådgivning inden for skønhed og hudpleje [10]. I 1958 blev den anerkendt som et førende tysk mærke inden for specialkosmetik og fik en medalje ved verdensudstillingen i Bruxelles (Expo 58).

I 1968 gik mærket ind på det hollandske marked og blev købt af Hoechst AG, den store tyske kemikoncern, som udvidede dets rækkevidde [10]. Virksomheden bevægede sig ud over hudplejen og ind i parfume, da den i 1977 lancerede herreduften Marbert Man; duften blev komponeret af parfumøren Raymond Chaillan.

Årtierne, der fulgte, bragte en række forskellige ejere med sig. Hoechst solgte Marbert til italienske Perform Group i 1995, og virksomheden blev børsnoteret i 1997 [11]. Brancherapportering fra perioden noterede, at salget steg fra omkring 41,9 millioner til 87,2 millioner amerikanske dollar mellem 1995 og 1998, i takt med at forretningen voksede gennem opkøb i detailhandlen [18]. I 2004 gik mærket videre til den franske finansinvestor Essence Trademark [17], og i 2009 lå det hos Beauty Brands International (BBI) i Baden-Baden.

Den fase endte i konkurs. I maj 2011 begærede Marbert Holding og Marbert Cosmetics sig konkurs; en branchekilde noterer, at den tiltrædende ledelse politianmeldte den tidligere ledelse og hævdede, at den økonomiske situation var blevet fremstillet forkert [11]. Den 1. november 2011 overtog Straub GmbH i Wertheim BBI og Marbert og blev den nye majoritetsejer.

Straub GmbH, det nuværende moderselskab, er en familieejet virksomhed, der blev grundlagt i 1949 og nu drives i tredje generation. Ved overtagelsen i 2011 beskrev fagpressen Marbert som "et perfekt supplement" til Straubs eksisterende sortiment, med en plan om at udvikle og fremstille hele Marbert-porteføljen i Wertheim og lade mærket vokse i Tyskland, Østrig og Holland [12]. Marbert står side om side med Bettina Barty som et af koncernens egne mærker.

Opsætningen har ikke været uden påfrestninger. I september 2024 rapporterede moderselskabet, at det var gået ind i en saneringsfase ("Sanierungskurs"), ifølge fagpublikationen Lebensmittelzeitung [6].

Marbert præsenterer sig ud fra grundlæggernes oprindelige præmis: effektiv, ærlig hudpleje tilpasset individuelle hudtyper og aldre. Virksomheden siger, at den ikke "lover mirakler natten over", men stræber efter produkter, der "holder, hvad man forventer", og nævner pålidelighed, kontrolleret kvalitet, fair prissætning og ærlighed blandt sine værdier. Mærket sælges primært gennem parfumerier og drugstores i mellemprisklassen frem for i prestigefyldte stormagasinkanaler, og moderkoncernen eksporterer kosmetik til mere end 70 lande.

Marberts sortiment spænder over ansigtspleje, bade- og kropsprodukter, herreserier og parfume. Hudplejen er ordnet i navngivne systemer — blandt dem Aqua Booster, som ifølge virksomheden giver 24 timers fugt med tre typer hyaluronsyre; Lifting Booster, bygget op om peptidet SYN-AKE; og No More Red, rettet mod rødme og rosacea-tilbøjelig hud. En separat Phyto Cell-serie tager fat på hormonrelaterede hudforandringer omkring overgangsalderen.

Anti-age-systemet Profutura er en mangeårig signatur. Mærket oplyser, at det søgte patent på Profutura-midlet mod rynker, som blev udviklet internt i begyndelsen af 1990'erne, og at dette blev fulgt op af dets Hydro-Booster Technology i 2006 [16]. Inden for parfume er duften Marbert Man fra 1977 fortsat et arvestykke, senere genlanceret i omformulerede versioner. En nyere serie, Miss Stellar, blev introduceret i 2025/2026.

Marberts produkter fremstilles i Tyskland på Straubs fabrik i Wertheim, som ifølge virksomheden omfatter omkring 20.000 kvadratmeter produktions- og kontorareal. Mærket fremhæver tysk produktion og miljøbevidste processer. Fabrikken i Wertheim har certificeringer som COSMOS for naturlig og økologisk kosmetik (som dækker visse serier) og en certificering for klimaneutral produktion, og oplyser, at den indkøber efter standarden Roundtable on Sustainable Palm Oil.

Bortset fra medaljen ved Expo 58 i 1958 er Marberts dokumenterede anerkendelser begrænsede. Mærkets senere optræden i pressen kredser om ejerskifter og virksomhedsbegivenheder frem for produktpriser, heriblandt dækning i Handelsblatt, Women's Wear Daily, EPC News og Lebensmittelzeitung.

Marbert er aktivt og drives som et opkøbt mærke under Straub GmbH, der har ejet det siden 2011. Det driver en webshop og en europæisk distribution, og den seneste produktaktivitet er serien Miss Stellar, der blev lanceret i 2025/2026. Tidslinjen af opkøb afspejler mere end et halvt århundrede med skiftende ejerskab — fra Hoechst til Perform Group, Essence Trademark og BBI før Straub — og moderkoncernen gik ind i en offentligt rapporteret saneringsfase i 2024.