Majda Bekkali

Majda Bekkali er et uafhængigt nicheparfumehus med base i Paris, grundlagt i 2009 af parfumøren af samme navn [1]. Huset er bygget op omkring én idé, som det kalder den "olfaktoriske skulptur": en duft tænkt som et kunstværk med form og struktur snarere end et sæsonprodukt. Grundlæggeren blev født i Fez i Marokko, og virksomheden præsenterer sig konsekvent som et parisisk hus [8], samtidig med at den åbent henter inspiration i hendes marokkanske og andalusiske rødder.

Virksomheden arbejder i små oplag, med høje koncentrationer og navngivne parfumører, og positionerer sig imod trenddrevet masseproduktion. Huset er fortsat aktivt og sælger sine aktuelle kollektioner via sin egen webshop og et netværk af nicheforretninger.

Majda Bekkali voksede op i Fez i en familie, som hun beskriver som omgivet af kunst, dufte og fortællinger fra forfædrene. Hun flyttede til Paris som attenårig for at studere kunsthistorie, og efter en karriere, hvor hun skabte dufte for større mærker, grundlagde hun sit eget hus i 2009 [1]. Virksomheden fremhæver denne kunsthistoriske baggrund som central for sin arbejdsmåde og beskriver sig selv som en kunstnerisk platform snarere end et modemærke.

Grundlæggerens arv giver huset en tilbagevendende spænding mellem oprindelse og base. Redaktionelle kilder og forhandlere beskriver virksomheden ligefremt som et parisisk parfumehus — "hun grundlagde sit hus i 2009" og "arbejder i Paris" — mens grundlæggerens fødeby og kreative referencepunkter forbliver marokkanske. Virksomheden løser dette i sin egen fortælling ved at se Fez som hukommelsens kilde og Paris som stedet, hvor skabelsen sker.

Den centrale tanke er sculpture olfactive, eller olfaktorisk skulptur. Ifølge huset bygges en duft som et skulpturelt objekt — "med volumen, statik, overflade og perspektiv" — så bæreren "dufter form, ikke effekt" [7]. Flakonerne er formgivet til at afspejle dette og præsenteres som objekter, der viser forskellige egenskaber afhængigt af vinklen.

Virksomheden er tydelig omkring at forblive lille. På sin værdiside oplyser den, at den ikke følger trends og ikke "lancerer dusinvis af parfumer", og at hver komposition bærer et tilsigtet budskab [3]. Duftene laves i høj koncentration, angivet til 20 til 30 procent [3], hvilket placerer dem i extrait-segmentet. Atlasceder indgår i hver parfume som en signaturtråd, noget virksomheden knytter direkte til grundlæggerens oprindelse [3]. Huset opregner sine vejledende værdier som autenticitet, excellence og kunstnerisk følsomhed og siger, at det skaber for både "kræsne kendere" og "nysgerrige nybegyndere".

Sortimentet er hovedsagelig organiseret i to linjer: Sculptures Olfactives og Andalus, hvor den sidste henter inspiration i andalusisk arkitektur og kulturarv. Mange dufte udgives i parvise versioner, Clair (lys) og Obscur (mørk) — beskrevet ikke som kønnede varianter, men som to perspektiver på den samme olfaktoriske idé, hvilket ligger til grund for husets unisex-holdning.

Blandt signaturlanceringerne findes Fusion Sacrée, J'ai fait un rêve, Tendre est la Nuit, Mon Nom est Rouge og, i Andalus-linjen, Mudéjar. Huset arbejder med navngivne parfumører frem for anonyme leverandører; blandt medarbejderne er Bertrand Duchaufour, Cécile Zarokian, Dorothée Piot, Delphine Thierry, Richard Ibanez og Camille Chemardin. Mon Nom est Rouge, komponeret af Cécile Zarokian, tager udgangspunkt i Orhan Pamuks roman fra 1998 om osmanniske miniaturemalere [6]. De tidlige flakoner var inspireret af billedhuggeren Isabelle Jeandots arbejde og blev fremstillet som Baccarat-krystal i begrænset oplag [6].

Huset blev lanceret i 2009 med to kønsparrede debutdufte, skabt af Dorothée Piot og Marina Jung-Allegret [6]. Det voksede gradvist snarere end hurtigt: i begyndelsen af 2013 fandtes det i omkring tredive butikker verden over og gjorde sin USA-debut på NY Elements Showcase i New York den 28.-29. januar 2013 [6].

I 2021 grundlagde grundlæggeren foreningen Métissages, et socialt initiativ, der støtter amazigh-kvinder på landet i Marokko, som væver. Projektet kredser om amazigh-tæppevævning, beskrevet som et ældgammelt kvindeligt håndværk, og virksomheden oplyser, at alle indtægter fra tæppesalget går direkte til væverskerne som fair og bæredygtig handel [4]. Foreningen støtter også væverskernes børn med uddannelse og lægehjælp.

Nicheparfumepublikationen ÇaFleureBon udnævnte Majda Bekkali Parfums til sin "Best Discovery of 2012" [6]. Samme publikation anmeldte Fusion Sacrée og Mon Nom est Rouge og dækkede husets USA-debut. Huset er også blevet portrætteret af Fragrantica, som dokumenterer dets lanceringer som en del af nicheparfumeriets felt.

Huset er fortsat aktivt. Det sælger sine kollektioner Sculptures Olfactives og Andalus via sin egen webshop og fortsætter med at udgive nye dufte, med senere tilføjelser som Andalus-linjens Mudéjar, der er blevet dækket af parfumepressen. Distributionen sker både gennem direkte onlinesalg og udvalgte nicheforretninger, heriblandt Jovoy Paris, en parisisk forhandler specialiseret i sjældne parfumer. Redaktionel dækning uden for Frankrig tyder sammen med USA-fremvisningen i 2013 på en rækkevidde ud over hjemmemarkedet, selv om virksomheden bevidst forbliver lille og håndværksmæssig.