Leonard paris

Leonard Paris er et fransk modehus, der blev grundlagt i Paris i 1958. Huset er mest kendt for sine blomstrede mønstre, sin silkejersey og orkidéen, som det har gjort til sit emblem. Ved siden af konfektion, silketørklæder og accessories har huset lavet parfume siden slutningen af 1960'erne eller begyndelsen af 1970'erne, og dufte som Tamango, Eau Fraîche og Balahé har været i sortimentet i de følgende årtier.

Siden juli 2022 har virksomheden været ejet af Sankyo Seiko, en engros- og distributionskoncern i Osaka, som havde været dens partner i Japan i omkring halvtreds år [3]. Huset fortsætter under sit eget navn og viser sæsonkollektioner og en lille serie dufte.

Fortællingerne om grundlæggelsen lægger vægten lidt forskelligt. Ifølge virksomhedens egen historik begyndte det hele i 1958, da Jacques Leonard bad Daniel Tribouillard om at starte en ny virksomhed under navnet Leonard Fashion [2]. Comité Colbert, de franske luksushuses forening, fortæller historien fra Tribouillards side: Han var dengang sælger hos stofproducenten Jacques Léonard og tilbød at udvikle trykte stoffer [9]. Branchemediet FashionUnited, der rapporterede om salget i 2022, nævner Tribouillard alene som grundlægger [7]. Alle tre er enige om årstallet og om, at Tribouillard var den drivende kreative kraft.

Den tidlige virksomhed byggede på stoftryk snarere end færdigt tøj. Ifølge Comité Colbert udviklede Tribouillard en metode, som han kaldte "fully fashioned", til at trykke på strikkede trøjer, og han patenterede den i 1959 [9]. Husets egen historik daterer et beslægtet gennembrud til 1960, da han lancerede en metode til at trykke på engelske vævede stoffer, som var på mode på det tidspunkt, men blev anset for umulige at trykke på [2]. De to årstal behøver ikke at modsige hinanden, da det ene gælder et patent og det andet en lancering.

Teknikken åbnede døre. Comité Colbert skriver, at store navne inden for mode og luksus snart lod Tribouillard fremstille deres strikvarer, og at en fabrik med 350 ansatte blev åbnet. Opmuntret af succesen med de blomstrede mønstre valgte han orkidéen som husets emblem. Med virksomhedens ord beskrev han den som en sart vild blomst "uden geometriske grænser".

Det afgørende øjeblik for husets stil kom i 1968, da Tribouillard viste sin første kollektion af kjoler i trykt silkejersey. Stoffet var let og krøllede ikke, og kampagnens slogan byggede netop på det: "Leonard-kjolen: 150 gram lykke". Silkejersey har siden været det materiale, der forbindes mest med mærket, og virksomheden beskriver det som sit kendetegn.

I begyndelsen af 1970'erne udvidede Leonard sit sortiment. Husets historik beskriver en satsning på parfumer, slips og silketørklæder sammen med et eget distributionsnet. I 1970 blev huset medlem af Comité Colbert, hvor det stadig er medlem.

Japan blev et vigtigt marked og en kreativ partner fra begyndelsen af 1980'erne. Ifølge virksomheden fik Daniel Tribouillard i 1983 til opgave af den japanske regering at modernisere kimonoen, et projekt som Comité Colbert kalder begyndelsen på husets "kærlighedsaffære med Japan". Forretningsforbindelsen med Sankyo Seiko, som senere skulle købe virksomheden, går endnu længere tilbage. FashionUnited rapporterer om et samarbejde på mere end halvtreds år, hvor den japanske virksomhed hjalp Leonard med at etablere sig i Taiwan, Japan og Sydkorea [7].

Huset nærmede sig den officielle modekalender i Paris i 1994, da det blev medlem af den franske Fédération de la Couture og holdt sit første show i Carrousel du Louvre. Comité Colbert oplyser også, at Leonard var det første vestlige modehus, der holdt et modeshow i Shanghai [9]. I 2006 blev husets arbejde udstillet på Musée des Arts Décoratifs i Lyon, og i 2007 fik det betegnelsen Entreprise du Patrimoine Vivant (virksomhed med levende kulturarv).

En ny kreativ æra begyndte i januar 2021, da designeren Georg Lux blev udnævnt til kreativ direktør. Han ledte kollektionerne gennem ejerskiftet i 2022 og de følgende sæsoner. Den 15. december 2025 meddelte huset, at Lux havde valgt at stoppe efter næsten fem år [8]. Virksomheden sagde dengang, at den snart ville præsentere retningen for sin nye kunstneriske ledelse.

I 2022 var Nathalie Tribouillard Chassaing bestyrelsesformand og administrerende direktør. I juli samme år blev huset købt af Sankyo Seiko, en japansk engros- og distributionsvirksomhed med hovedsæde i Osaka [7]. I en udtalelse sagde Tribouillard Chassaing dengang, at det var med glæde, at huset "gav faklen videre" til den partner, som havde fulgt mærkets succes i Asien i mere end et halvt århundrede. Akira Inoue, administrerende direktør for Sankyo Seiko, sagde, at han var beæret over at overtage huset. Ifølge FashionUnited var formålet med handlen, at Leonard kunne fortsætte med at udvikle sig kommercielt og teknisk og udvide sin internationale tilstedeværelse.

De nye ejere beholdt mærkets navn. Showet under Paris Fashion Week i september 2022, med kollektionen for forår/sommer 2023, var det første under Sankyo Seikos ledelse.

Oplysningerne er forskellige om, hvem der leder huset i dag. Husets eget websted angiver stadig Akira Inoue som virksomhedens leder [3], mens FashionUnited i en artikel fra december 2025 citerer Yuichi Nishi som bestyrelsesformand for Leonard Paris [8]. Der er ikke dokumenteret nogen søstermærker under Sankyo Seiko.

Leonard beskriver sig selv som et luksusmodehus med rødder i parisisk stil og sammenfatter sine kollektioner med tre ord: "luksus, modernitet, komfort". Virksomheden kalder sin tilgang for "blomsternes kunst". Ifølge virksomhedens egen beskrivelse har den to sider. Den første er, hvordan blomsterne tegnes, med en tegneteknik med pudder, som huset siger, at det har lånt fra kinesiske kunstnere. Den anden er, hvordan de bæres, trykt på fine og lette materialer som silke, kashmir og silkejersey. Kameliaer og kallaer forekommer i mønstrene, men orkidéen er fortsat det centrale motiv.

Arkivet er en stor del af husets måde at arbejde på. Husets bypalæ på rue Jean Giraudoux i Paris rummer omkring 5.000 eksklusive mønstre, som de kreative teams vender tilbage til hver sæson. Virksomheden nævner modeller, som den ofte genskaber, blandt dem teddyen, kjolen med pagodeærmer, kimonoen, tunikakjolen i minilængde og ekstra vide palazzobukser.

Stofferne fremstilles dels i Italien og dels i Frankrig. Ifølge Leonard står håndværkere i stof- og trykværksteder i begge lande for trykrammerne, ruller stoffet i hånden og overvåger efterbehandlingen. Under Georg Lux beskrev virksomheden sit mål som en moderne og mere bæredygtig stil, der bygger på husets arv, med silke, blomstermønstre og høje krav som ledestjerner. Der er ikke dokumenteret nogen uafhængige miljøcertificeringer.

Tøjet er fortsat kernen i virksomheden. Det nuværende sortiment omfatter konfektion til kvinder, en linje ved navn Leonard 31, silketørklæder, stolaer og sjaler samt accessories som vintageslips, tasker, vifter og hatte. En upcycling-kollektion ved navn LEO består af T-shirts, puder, notesbøger og scrunchies.

Duft har været en del af huset i mere end et halvt århundrede, men det præcise startår varierer mellem kilderne. Duftopslagsværket Perfume Intelligence angiver, at Parfums Léonard blev grundlagt i 1969 på Champs-Élysées 92 i Paris som en afdeling i modehuset [10]. Virksomhedens egen historik placerer skridtet ind i parfume i begyndelsen af 1970'erne.

Perfume Intelligence fører de to første dufte, Fashion og Tamango, under 1970. Tamango beskrives dér som en grøn, blomstret aldehydduft med noter af hyacint, iris, vild orkidé, liljekonval, jasmin, rose, egemos, sandeltræ og moskus. Duftdatabasen Parfumo daterer derimod eau de toilette-versionen af Tamango til 1977 [11]. Ingen af kilderne forklarer forskellen, og lanceringsåret er fortsat uklart.

Flere dufte fulgte. Eau Fraîche, som ifølge Perfume Intelligence kom i 1974, er en blomstret citruschypre bygget på italiensk bergamot, siciliansk citron og mandarin, med nellike, koriander, rose, jasmin, patchouli, vetiver og sandeltræ. Balahé, som blev lanceret i 1983, blev komponeret af parfumører hos Givaudan og præsenteret i en flaske designet af Serge Mansau. Parfumos katalog nævner også Léonard pour Homme fra 1980 og en eau de toilette ved navn Léonard fra 1989, blandt 28 poster for mærket.

Blandt de parfumer, huset tilbyder i dag, er eau de parfum-duftene Signature og Signature Lumière samt duftene Cuir Ambre og Cuir Encens. Hvilken virksomhed der fremstiller dem, er ikke offentligt dokumenteret.

Husets vigtigste tekniske bidrag ligger inden for tekstil snarere end kosmetik. De tidlige trykteknikker til strik og engelske vævede stoffer, som blev patenteret og lanceret omkring 1959 og 1960, var det, der først gjorde navnet kendt i modebranchen.

Flere forhold vidner om Leonards position i den franske mode- og luksusbranche. Huset har været medlem af Comité Colbert siden 1970 og har været med i kalenderen hos Fédération de la Haute Couture et de la Mode siden 1994. I 2006 viede Musée des Arts Décoratifs i Lyon huset en udstilling, og i 2007 fik det betegnelsen Entreprise du Patrimoine Vivant.

Leonard Paris har siden juli 2022 været ejet af Sankyo Seiko og fortsætter som et selvstændigt mærke. Huset er stadig aktivt. I oktober 2026 viser webstedet kollektionen for efterår/vinter 2026–2027 sammen med en oktoberkampagne, hvor 10 procent af købene, dufte undtaget, doneres til Institut Curie [1]. Den seneste ændring i ledelsen var, at den kreative direktør Georg Lux stoppede i december 2025.