Juliette Has a Gun

Juliette Has a Gun er et fransk nicheparfumehus grundlagt i 2006 af Romano Ricci, oldebarn til couturieren Nina Ricci [5]. Mærket blev skabt mellem Paris og Grasse og byggede sin identitet op om en litterær idé: Shakespeares Julie fortolket på ny som en fri, moderne kvinde, der bærer en pistol som metafor for sin parfume, hendes "forførelsesvåben". Huset er fortsat aktivt med en åben webshop for Europa og en separat nordamerikansk side, fysisk butiksdistribution og en jævn strøm af nye lanceringer ind i 2026 [8].

Romano Ricci stammer fra en af den franske parfumekunsts mere kendte slægter — barnebarn til Robert Ricci, som skabte parfumen L'Air du Temps — men virksomhedens egen fortælling understreger, at han "brød med sin arv" for at arbejde som en selvstændig skaber snarere end en arving.

Romano Ricci lancerede Juliette Has a Gun i 2006 efter omkring syv år i parfumebranchen, heriblandt en periode hos France Fragrance og side om side med parfumører som Pierre Bourdon og Francis Kurkdjian [7]. De to første dufte, Lady Vengeance og Miss Charming, blev udviklet i samarbejde med Kurkdjian [6].

Det præcise grundlæggelsesår rummer en mindre uoverensstemmelse mellem kilderne. Virksomhedens egne sider, fransk Wikipedia og The Perfume Society placerer alle lanceringen i 2006, hvor The Perfume Society angiver december 2006 [7]. Visse redaktionelle kilder og duftdatabaser daterer i stedet projektet til 2005, tilsyneladende med henvisning til dets tilblivelse eller tidlige udvikling [9]; lanceringsåret 2006 er det, virksomheden og dens bekræftende kilder angiver.

Navnet leger med Shakespeares Julie, af virksomheden beskrevet som "en forvredet Shakespeare-heltinde flyttet til det 21. århundrede med en pistol". Ifølge virksomheden er pistolen en metafor for parfume — et "forførelsesvåben, eller ganske enkelt et bluffaccessoire".

Juliette Has a Gun placerer sig inden for nicheparfumeri, en branche, som huset har beskrevet som "stærkt kodificeret", og som det satte sig for at udfordre. Virksomheden ser duft som en form for selvudtryk snarere end et rart accessoire og siger, at en signaturduft "går langt ud over det simple at dufte bare 'godt'" og i stedet er "en stillingtagen. En bekræftelse af, hvem du er".

Romano Ricci, mærkets art director, har udtalt, at han er "overbevist om, at parfumen endnu ikke er udtømt, at den skal forblive en kunst, et håndværk". The Perfume Society beskrev huset som noget, der tilbyder "en ny slags elegance inden for nicheparfumeri", og bemærkede Riccis udtalte hensigt om at bevare "humor i mit arbejde, selv om arbejdet udføres omhyggeligt". Husets tilbagevendende slogan er "Skønhed er et af kvindens mest fascinerende våben", og dets tidlige skabelser blev beskrevet som et duftarbejde tilegnet kvinder.

Husets sortiment spænder over en række dufte, hvoraf flere grupperes sammen som dets signaturdufte — heriblandt Not a Perfume, Lady Vengeance, Miss Charming, Vanilla Vibes og Musc Invisible. Ud over duft lister mærket også hjem- og kropslinjer.

Den mest omtalte lancering er Not a Perfume, en minimalistisk komposition bygget op om Ambroxan og hvid musk [7]. The Perfume Society fremhæver dens molekylære tilgang med en enkelt ingrediens; resultatet er en polariserende, hudnær "ren" duft, som er blevet et kendetegn for husets stil. Senere lanceringer som Not Another Oud (2015) og Mmmm… (2016) — den sidste beskrevet som "et gourmandakkord af vanilje og neroli" — har videreført mærkets produktion.

I 2011 modtog Romano Ricci det franske parfumeforbunds "Prix spécial du Board" (bestyrelsens specialpris), en FiFi Award, som uddeles af Fédération française de la parfumerie [6].

Mærket er aktivt. Nye dufte er fortsat kommet gennem 2025 — heriblandt Powder Love, Miami Shake, Madeleine Impériale og samarbejdet Juliette x Skins — og ind i 2026 med Banana Rush [8]. Det driver en webshop, der dækker Frankrig, det øvrige Europa (på fransk, engelsk og italiensk) og en separat side for Nordamerika, ved siden af fysisk butik, og dets produkter distribueres på de nordiske markeder.