Cartier

Cartier er et fransk luksushus, der blev grundlagt i Paris i 1847 af Louis-François Cartier, som overtog værkstedet efter sin læremester, juveleren Adolphe Picard [1]. Virksomheden er verdenskendt for sine smykker og sit urmageri, men driver også sin egen parfumegren, Cartier Parfums, som er grundlaget for dens tilstedeværelse blandt beauty-mærker. Cartier har hovedkontor i Paris og fungerer i dag som flagskibshuset i den schweiziske koncern Compagnie Financière Richemont SA [4]. Det er fortsat en aktiv, global virksomhed med mere end 200 butikker i 125 lande og tre historiske maisoner i Paris, London og New York.

Huset har længe været forbundet med kongelige og societetet. Kong Edvard VII skal have kaldt Cartier for "kongernes juveler og juvelerernes konge", og efter at han udstedte et hofleverandørdiplom i 1904 [1], fulgte lignende udnævnelser fra hofferne i Spanien, Portugal, Serbien, Rusland og det franske hus Orléans.

⚑ Tyndere kildegrundlag. Artiklen bygger i høj grad på mærkets egne oplysninger (T2–T3). Glowpedia søger uafhængige kilder.

Louis-François Cartier startede firmaet i 1847, og hans søn Alfred Cartier overtog det i 1874. Det var dog Alfreds tre sønner — Louis, Pierre og Jacques — der forvandlede et pariserværksted til et internationalt navn. Louis drev Paris-filialen og flyttede den til Rue de la Paix i 1899; Pierre åbnede en filial i New York i 1909; og Jacques tog sig af virksomheden i London og etablerede huset på adressen ved New Bond Street. I begyndelsen af 1900-tallet havde Cartier filialer i London, New York og Sankt Petersborg. Familien beholdt kontrollen over virksomheden frem til 1964.

Louis Cartier tilskrives flere af husets bærende idéer, herunder brugen af platin i smykker, som gjorde indfatningerne stærkere, men næsten usynlige, så stenene selv kunne træde frem. Han stod også bag nogle af Cartiers mest hyldede arbejder, blandt dem de såkaldte "mystery clocks" — ure med gennemsigtig urskive, hvor mekanismen er skjult — og de farvestærke Art Deco-smykker "Tutti Frutti". Filialen i New York gav anledning til en af firmaets mere kendte anekdoter: I 1917 erhvervede Pierre Cartier nyrenæssancepalæet ved 653 Fifth Avenue i bytte for 100 dollar og en dobbeltrækket naturperlekæde, der dengang var vurderet til en million dollar.

I 1904 fik den brasilianske flyvepioner Alberto Santos-Dumont, frustreret over hvor upraktiske lommeure var i luften, Louis Cartier til at tegne et fladt armbåndsur med firkantet ramme — Santos, Cartiers første armbåndsur til herrer og, som virksomheden påpeger, den eneste gang et ur fik navn efter sin oprindelige bærer. I 1907 indgik Cartier en aftale med Edmond Jaeger om at levere urværk til sine ure, en relation der senere voksede til et joint venture, som fremstillede urværk til huset.

Cartiers produktion i løbet af 1900-tallet etablerede mange af husets mest genkendelige formgivninger. Tank-uret, formgivet af Louis Cartier og inspireret af Første Verdenskrigs kampvogne, blev lanceret i 1919 og gav i de følgende årtier anledning til en lang række varianter — Tank cintrée, Tank Louis Cartier, Tank Française og andre. Love-armbåndet kom i 1969 og armbåndet Juste un Clou, skabt hos Cartier i New York, i 1971. I 1933 ansøgte huset om patent på den "usynlige indfatning", en teknik hvor metallet i indfatningen forsvinder, så kun stenene ses; kendt som Mystery Setting blev den et signaturtræk i Cartiers eksklusive smykker.

Den største enkeltstående bestilling i virksomhedens historie kom i 1925, da maharajaen af Patiala, Bhupinder Singh, bestilte Patiala-halskæden og andre stykker. Kongelige og aristokratiske kunder var centrale for husets tidlige ry: Kejserinde Eugénie var en tidlig kunde hos Louis-François og Alfred Cartier, og firmaet fungerede senere som hofleverandør for monarker i Europa og andre steder. I 1997 fejrede Cartier sit 150-års jubilæum med skabelser som en diamantbelagt slangehalskæde indfattet med to store pæreslebne smaragder.

Cartier opbyggede også en tilstedeværelse ud over smykker og ure. I 1984 grundlagde Alain Dominique Perrin Fondation Cartier pour l'Art Contemporain, en sammenslutning med nulevende kunstnere, der var tænkt at føre huset ind i det næste århundrede; et årti senere flyttede fonden til et specialbygget lokale i Paris tegnet af arkitekten Jean Nouvel. Mellem 1976 og 2003 blev navnet Cartier desuden licenseret til specialudgaver af flere Lincoln-modeller fra den amerikanske bilproducent.

Huset gav sig i kast med parfume forholdsvis sent. De første dufte, Must de Cartier og Santos de Cartier, blev lanceret i 1981, efterfulgt af parfumen Panthère de Cartier i 1987. Senere lanceringer omfatter blandt andet So Pretty de Cartier (1995) og herreduften Déclaration, komponeret af Jean-Claude Ellena i 1998 [6].

Efter Pierre Cartiers død i 1964 solgte arvingerne, der drev filialerne i London, New York og Paris, virksomhederne, og de tre grene blev midlertidigt adskilt. I 1972 købte Robert Hocq, med støtte fra en gruppe investorer ledet af Joseph Kanoui, Cartier Paris; husene i London og New York blev tilbagekøbt i 1974 og 1976, hvilket genforenede Cartier på verdensplan [1]. Det var også her, diffusionslinjen "Les Must de Cartier" opstod, et navn som Hocq opfandt sammen med generaldirektøren Alain Dominique Perrin. De tre grene blev formelt genforenet i 1979 under et holdingselskab, Cartier Monde, med Kanoui som næstformand; efter at Hocq omkom i en ulykke i december samme år, blev hans datter Nathalie Hocq bestyrelsesformand.

I begyndelsen af 1990'erne blev Cartier ført ind i en bredere luksusgruppering: Vendôme Luxury Group, der blev dannet i 1993 for at samle Cartier, Dunhill, Montblanc, Piaget, Baume & Mercier, Chloé og flere andre huse.

To årstal markerer den moderne ejerhistorie, og de beskriver forskellige begivenheder snarere end en modsigelse. Konsortiet under Kanouis ledelse erhvervede Cartier Paris i 1972 [1]; den fulde kontrol gik over til Richemont-koncernen i 1988, da koncernen ifølge et brancheopslagsværk "befæstede sin position i Cartier ved at erhverve de aktier, den ikke allerede kontrollerede" [4]. Cartier har siden fungeret som Richemonts flagskibshus og var i 2012, gennem Richemont, ejet af den sydafrikanske familie Rupert [1]. Inden for den bredere koncern står Cartier side om side med søsterhuse som Dunhill, Montblanc og Chloé.

Cartier beskrives som en af de mest ansete producenter af luksusvarer, og dens identitet hviler tungt på historien om kongelig protektion. Parfumegrenen har sin egen udtalte holdning. Gennem sin egen parfumør indrammer huset duftskabelse som et spørgsmål om "moderne videnskabelige teknikker til at indfange, genskabe og forbedre naturlige parfumematerialer" [3] — en betoning af syntetisk håndværk snarere end simpel efterligning af naturen.

I modsætning til mange luksushuse, der licenserer deres navne til udenforstående parfumevirksomheder, skaber Cartier sine dufte internt under Cartier Parfums. Arbejdet ledes af parfumøren Mathilde Laurent, som kom til Cartier i 2005 og har været husets egen parfumør siden 2006 [2]; i redaktionel dækning beskrives hun som den kreative kraft bag linjen. Blandt hendes kompositioner findes Baiser Volé (2006) og, senere, oud-linjen Les Heures Voyageuses.

Blandt husets mere kendte dufte findes La Panthère, en eau de parfum til kvinder, der blev lanceret i 2014, også skabt af Laurent [5]. Duften knytter an til Cartiers emblem, panteren, og til Jeanne Toussaint, husets chef for fine smykker fra 1933, der havde tilnavnet "La Panthère". Den tidligere herreduft Pasha de Cartier, der kom i 1992, fik til gengæld sit navn efter Pasha-uret fra 1985 [7].

Cartier er blevet rangeret blandt verdens mest værdifulde mærker. Forbes placerede det på 56.-pladsen på sin liste over de mest værdifulde mærker i 2020, med en opgivet mærkeværdi på 12,2 milliarder dollar og en omsætning på 6,2 milliarder dollar [1]. I en vurdering fra 2018 af femten schweiziske ur- og smykkeproducenter placerede Verdensnaturfonden Cartier — som en del af Richemont — på andenpladsen i kategorien "øvre midterfelt" og bemærkede, at virksomheden havde taget de første skridt til at håndtere produktionens miljøpåvirkning.

Cartier er et aktivt globalt luksushus og Richemonts flagskibshus med mere end 200 butikker i 125 lande. Den egne parfumelinje Cartier Parfums er fortsat aktuel og er årsagen til, at huset opføres som et beauty-mærke. Ifølge virksomhedens eget miljødokument er det forpligtet til at drive sin virksomhed "på en miljøansvarlig måde" og til at "minimere negativ miljøpåvirkning" [1].