# Tiroler Steinöl ## Fakta | | | |---|---| | Grundlagt | 1902 | | Oprindelse | Østrig | | Hovedkontor | Pertisau am Achensee (Tyrol) | | Status | Aktiv | | Produktion | Bächental (Karwendel, Tyrol, Østrig) – olieskiferminedrift og ulmeanlæg, Jenbach (Tyrol, Østrig), Pertisau am Achensee (Tyrol, Østrig) | | Distribution | Flere kanaler | | Websted | https://www.steinoel.at/ | Tiroler Steinöl er en østrigsk familievirksomhed i Pertisau ved søen Achensee i de tyrolske Alper. Virksomheden bryder sin egen olieskifer og forarbejder den til en mørk, svovlrig olie, der bruges i hudpleje, hårpleje, badeprodukter, medicinske salver og dyrepleje. Virksomheden har sine rødder i året 1902, da mineralsamleren Martin Albrecht sen. fandt olieskifer oven for søens vestlige bred [2]. Den engelske og den tyske Wikipedia angiver samme år for hans fund [12]. I dag drives virksomheden af familien Albrechts tredje og fjerde generation under navnet Tiroler Steinölwerke Albrecht GmbH & Co KG. Navnet er både et varemærke og den traditionelle betegnelse for et stof. "Tiroler Steinöl", ordret "tyrolsk stenolie", har været brugt i tyrolsk folkemedicin i hundredvis af år, og også andre producenter har fremstillet skiferolie i regionen. Albrechts virksomhed er den, der hører sammen med forekomsten i Bächental i Karwendel-bjergene, hvor familien stadig bryder skifer i hånden og med maskiner i 1.500 meters højde. Virksomheden skriver sit navn som registreret varemærke, TIROLER STEINÖL®. ## Oprindelse & grundlæggere Olieskifer blev brudt i Tyrol længe før familien Albrecht kom dertil. Ifølge den engelske Wikipedia blev forekomsterne omkring Seefeld udnyttet fra 1350 frem til 1964. Den tyske Wikipedia beskriver, hvordan olien i middelalderen blev solgt over store områder af omrejsende oliebærere og lægemiddelsælgere. I 1576 gav ærkehertug Ferdinand II alkymisten Abraham Schnitzer retten til at fremstille den i Inndalen. Ifølge en lokal legende var olien blod fra kæmpen Thyrsus, som blev dræbt i kamp af kæmpen Haymon, og derfor blev den også solgt som "Dürschöl" [13]. Industriel fremstilling af stenolie i området begyndte i 1845 i Scharnitz. Olien fra Seefeld blev senere ophav til Ichthyol, en varemærkebeskyttet sulfoneret skiferolie, der kom i handlen i 1884. Det produkt og producenterne i Seefeld har intet med Albrechts virksomhed at gøre. Martin Albrecht sen. blev født i 1876. Virksomheden beskriver ham som et friluftsmenneske og en ivrig mineralsamler. Han vidste, at bønder i den øvre Inndal siden omkring 1350 havde gravet en mørk sten frem og brugt olien fra den til at behandle både mennesker og dyr. Ifølge familiens fortælling ville han finde sin egen åre af olieskifer i Karwendel og gøre midlet tilgængeligt for alle. Søgningen førte ham til Achensee omkring 1900. I 1902 fandt han mørkebrun sten ved Seeberg, nær Gaisalm på søens vestlige bred, og kunne fastslå, at det var olieskifer. Han åbnede en lille mine der og døbte den "Mariastollen" efter sin kone Maria. I 1904 arbejdede han under jorden med to minearbejdere og enkle redskaber. Han slog stenen i stykker i hånden og opvarmede den i grafitdigler, og sådan blev den første Tiroler Steinöl ved Achensee fremstillet. Åren ved Seeberg var lille, så Albrecht fortsatte med at lede. I 1908 fandt han en langt større forekomst i Bächental, en afsides sidedal i Karwendel, i 1.500 meters højde. Ifølge virksomheden rummer den anslået 7 millioner ton. Samme år begyndte han at bygge det første stenolieværk der. Materialerne blev båret ad smalle gangstier fra Achenkirch over Gröbner Joch, og tømmeret blev fældet på stedet. Oplysningerne er uenige om, hvilket af årstallene der regnes som starten. En rejsereportage fra 2013 skriver, at olien "først blev opdaget af Martin Albrecht i 1908" [14], altså året for fundet i Bächental. Virksomheden selv daterer opdagelsen til fundet ved Seeberg i 1902, og det gør begge Wikipedia-artikler også. Denne artikel tager udgangspunkt i 1902. ## Historie & milepæle De første årtier var præget af modgang. I 1916, da Martin Albrecht sen. kom hjem fra fronten under Første Verdenskrig, fik han at vide, at hans træbyggede værk i Bächental var brændt ned til grunden. Familien mener, at vildfarne vandrere havde søgt ly i den aflåste bygning og tændt et lille bål for at holde varmen. Han genopbyggede straks værket, og det nye værk, nu med retortovne, blev taget i brug i 1919. I 1917 fejede et løssneskred det, der var tilbage af anlægget ved Seeberg ved Achensee, væk. Da forekomsten der næsten var udtømt, blev det aldrig genopbygget. Derefter kom et mere personligt slag. Da grundlæggeren startede en kølemaskine, som han netop havde repareret, igen, gik en pakning i stykker, og kølemidlet ammoniak sprøjtede ham i ansigtet. Han mistede synet på begge øjne. Virksomhedens familiehistorie daterer ulykken til juni 1924 [2], mens en tekst på virksomhedens egen blog siger, at han havde været helt blind "siden 1925" [10]. Hans fire børn var da mellem 8 og 14 år gamle. For at familien kunne klare sig, drev hans svigerinde, der blev kaldt "Steinöl Liesl", værket i Bächental sammen med to minearbejdere og børnene. Grundlæggeren blev ved som rådgiver. Ifølge familien sad han i timevis og slog olieskifer i stykker i hånden, så den var klar til ovnen. I 1930 overtog anden generation, søskendene Ernst, Hans, Martin og Josef, driften i Bächental. Det var hårdt arbejde at få olien ud af dalen. Den blev flere gange om dagen båret i 20-litersdunke spændt fast på bærestativer af træ op til Gröbner Joch, omkring 300 meter højere oppe. Der blev den hældt over i 200-litersfade og opbevaret, indtil sneen kom. Så blev den fragtet med slæde ned til Achenkirch og videre med hest og vogn til Pertisau. Brødrene mekaniserede transporten trin for trin. I 1938 byggede de en lille tovbane fra værket til Gröbner Joch. I 1939 købte de en encylindret dieselmotor fra Deutz, der drev en kompressor, så sprængningshullerne ikke længere skulle slås i hånden. I 1946 samlede de en 1,5 kilometer lang materialetovbane af brugte dele, fra Achenkirch til Gröbner Hals. I 1957 brændte det igen. Olien blev dengang renset ved at blive opvarmet i en kedel over åben ild for at fjerne vandet. Under en destillation blev den for varm, kogte over, løb ned i flammerne og brød i brand. Branden bredte sig til de omkringliggende bygninger, og værket brændte ned for anden gang. Ernst, Martin jun. og Sepp genopbyggede det. I 1972 blev det lettere at komme derop. Da blev der bygget en vej til værket i samarbejde med de østrigske statsskove, så biler og lastbiler kunne køre ind i dalen. Tovbanerne blev taget ned i de følgende år. I 1985 åbnede familien Mariaminen ved Seeberg, som havde ligget begravet siden 1917, som besøgsmine. Den lukkede igen i 2002 på grund af myndighedskrav og vedligeholdelsesomkostninger. I 1987 overtog tredje generation, Hermann, Günther og Alexander Albrecht, virksomheden. I 2000-tallet blev der foretaget nye investeringer. I 2003 åbnede familien Tiroler Steinöl Vitalberg, et besøgsmuseum i Pertisau. Ifølge den tyske Wikipedia er et fungerende anlæg til opvarmning af skiferen museets højdepunkt. I 2006, efter flere års forsøg og med hjælp fra et ingeniørfirma, tog virksomheden en nykonstrueret ovn i brug. Ifølge virksomheden hævede den anlæggets virkningsgrad fra omkring 40 procent til over 85 procent. I 2011 blev Bächental tilsluttet det offentlige elnet i et fælles projekt med lokale landmænd og det regionale energiselskab TIWAG, og i 2012 gik ovnen over fra gas til el. I 2015 blev den gamle kontor- og lagerbygning i Pertisau revet ned og erstattet af et nyt hovedkontor på samme sted. ## Ejerskab Tiroler Steinöl er forblevet i hænderne på den familie, der grundlagde det. Virksomheden beskriver forretningen, Tiroler Steinölwerke Albrecht GmbH & Co KG, med anlæg i Bächental, Jenbach og Pertisau, som en ren familievirksomhed siden starten [11]. Også den tyske Wikipedia angiver, at forekomsten i Bächental stadig udnyttes i lille skala af fjerde generation [13]. Virksomheden oplyser, at den ledes af Manfred, Alexander og Bernhard Albrecht, som repræsenterer tredje og fjerde generation. Andre familiemedlemmer arbejder med produktion, kundeservice og administration. Et separat selskab, Tiroler Steinöl Vitalberg Betriebs GmbH, driver museet og butikken i Pertisau. Ingen opkøb, eksterne investorer eller moderselskaber er kendt. ## Filosofi & positionering Hele sortimentet bygger på én enkelt aktiv ingrediens. Tiroler Steinöl beskriver sin olie som kendetegnet ved en høj andel naturligt bundet svovl, og sine produkter som håndlavede regionale specialiteter, der adskiller sig fra masseproduceret kropspleje. Ifølge virksomheden er produkternes naturlige, uforandrede kvalitet det vigtigste. Virksomheden ser også sit arbejde i regionale termer. Et af dens erklærede mål er at bringe "et stykke af Tyrol" ud i verden og gennem produkterne markedsføre Achensee-området. Dens slogan er "Alpiner Balsam für Körper und Seele" ("Alpin balsam for krop og sjæl"). Den lille skala har længe været en del af fortællingen. I rejsereportagen fra 2013 blev virksomheden citeret for at have "bevidst vendt ryggen til tilbuddet om masseproduktion og eksport over hele verden" for at beskytte produktets ægthed og kvalitet [14]. Samme tekst bemærkede, at brydning, opvarmning, aftapning og etikettering foregik inden for omkring 10 kilometer fra Pertisau, og at kun omkring 200 ton skifer blev bragt ned fra bjerget hvert år. Virksomhedens nuværende beskrivelse af sit salg er bredere, se afsnittet Nuværende status. Virksomheden forbinder også olien med jordens lange historie. Den forklarer, at skiferen blev dannet for omkring 180 millioner år siden af rester fra planter og dyr i havet. De blev aflejret i det fortidige hav Tethys, i iltfattige bugter, hvor de ikke kunne nedbrydes. De skrå linjer i virksomhedens logo står ifølge virksomheden for den vinkel, som bjergkædedannelsen senere vippede lagene i. Fossiler som ammonitter og belemnitter findes stadig i bruddet. ## Produkter & innovation Produkterne med olien omfatter hårpleje, hudpleje, bade- og brusebadsprodukter og artikler, der samles under træning og afslapning, samt gavesæt og en serie til dyrepleje. Reportagen fra 2013 nævnte badeolie, shampoo, bodylotion, sæbe, en medicinsk salve og et middel mod ømme muskler, plus shampooer til dyr, der skulle fjerne flåter og insekter. Den beskrev originalprodukterne som havende "en stærk, jordagtig duft af tjære" og bemærkede, at der også fandtes parfumerede varianter. Siden da har virksomheden lanceret ansigtscremer med olien. Det mest kendte produkt er Original Tiroler Steinöl-Haussalbe, en husholdningssalve, som ifølge virksomheden har været registreret som lægemiddel siden 1954 [11]. Virksomheden markedsfører den mod gener i muskler og led, mod lette betændelser og forfrysninger og som traditionel trækkesalve. Virksomheden fremsætter flere sundhedsanprisninger om selve olien. Den siger, at svovlet er kendt for at være betændelsesdæmpende og antibakterielt, at olien kan hjælpe mod muskel- og ledsmerter, og at den bruges med held ved gigtlidelser [4]. Det er virksomhedens egne oplysninger, og der angives ingen kliniske studier som støtte. Den tyske Wikipedia beskriver oliens traditionelle brug i tyrolsk husmedicin, blandt andet mod akne, psoriasis, blå mærker og gigt. Den bruges også i kosmetik, i oliebade, cremer, lotioner, sæber og shampooer. Produktionen er sæsonbestemt og foregår for størstedelens vedkommende i egen regi. I Bächental ligger skiferen klemt inde mellem kalksten. Den frilægges, bores og sprænges løs og sorteres derefter i hånden for at fjerne blandede lag. En tovbane, der drives af tyngdekraften, fører den 100 meter ned til anlægget, hvor den opvarmes. Der knuses den yderligere, og olieindholdet testes i laboratoriet. I sommermånederne fyldes elopvarmede skaktovne i cyklusser på seks timer. Ved omkring 450 °C afgiver skiferen en gas, der kondenseres til olie, som derefter filtreres og destilleres. Den brugte sten skubbes stadig ud til gråbjergsbunken i hånden i en minevogn, præcis som på grundlæggerens tid. Flaskerne fyldes, lukkes og etiketteres i hånden. Virksomheden beskriver sin egenudviklede ovn, der styres af et computerstyret processystem, som den eneste af sin art i verden. ## Bæredygtighed Ifølge virksomheden drives produktionsanlægget med vandkraft og med solstrøm fra egne solcelleanlæg [7]. Virksomheden oplyser, at de fleste produkter fyldes på PET-flasker, der er lette at genanvende, og at forsendelsesemballagen er lavet af genanvendelige materialer baseret på fornybare råvarer. Papkasserne fremstilles i nabolandet Bayern inden for en radius af 26 kilometer, og det grønne fyldmateriale er lavet af majsstivelse og certificeret komposterbart efter standarden EN 13432. Når det er muligt, sendes ordrer også i brugte papkasser fra nærliggende virksomheder. Der er ikke dokumenteret uafhængige certificeringer af selve produkterne. ## Anerkendelse Der er ikke dokumenteret nogen priser. Medieinteressen har handlet om familiens historie og den usædvanlige produktion. Virksomheden oplyser, at Ernst Albrecht medvirkede i Robert Lembkes tyske tv-panelprogram "Was bin ich?" i 1970 [11]. Den nævner også indslag hos kanaler som ORF, ServusTV, Tirol TV, ARTE, Bayerisches Fernsehen, ARD, WDR og HR samt i schweizisk og nederlandsk tv. Blandt dem fremhæver virksomheden "Der brennende Stein" ("Den brændende sten"), en reportage for italienske RAI af filmmanden Wolfgang Thomaseth. Oplysningerne stammer fra virksomheden. Den uafhængige dækning, der er fundet, er en rejse- og wellnessreportage fra 2013 af Chantal Cooke. Den beskrev familievirksomheden, håndbrydningen og sortimentet og nævnte bade og indpakninger med stenolie, som blev tilbudt på hoteller i Pertisau. ## Nuværende status Tiroler Steinöl er aktivt. Familien fortsætter med at bryde og forarbejde skifer i Bächental, og virksomhedens blog fortalte om reparationsarbejder på stedet efter kraftig regn i sommeren 2025. Virksomheden sælger direkte til kunder i Østrig og Tyskland via sin egen webshop og på stedet på Vitalberg i Pertisau. Ifølge virksomheden findes produkterne også hos dagligvarekæden Interspar, i helsekostbutikker, på apoteker, på hoteller og hos specialiserede forhandlere. Salget er blevet bredere siden 2013, da rejsereportagen skrev, at olien ikke kunne findes andre steder. I dag nævner virksomheden distributionspartnere i Schweiz, Italien, Beneluxlandene og Tjekkiet og tilbyder international forsendelse via et apotek i München [9]. Rækkevidden er fortsat europæisk, med tyngdepunkt på de tysktalende markeder. ## Tidslinje {#belagg-timeline} | År | Begivenhed | Kilde | |---|---|---| | 1902 | Martin Albrecht sen. identificerer olieskifer ved Seeberg nær Gaisalm på den vestlige bred af Achensee og åbner 'Mariastollen', opkaldt efter hans kone Maria. | https://www.steinoel.at/familiengeschichte/ | | 1904 | Første Tiroler Steinöl produceret ved Achensee: skifer udvundet i hånden af to minearbejdere og ulmet i grafitdigler. | https://www.steinoel.at/familiengeschichte/ | | 1908 | Stor olieskiferforekomst (estimeret 7 millioner tons) opdaget i Bächental i 1.500 meters højde; første bygning til stenolieproduktion opført samme år. | https://www.steinoel.at/familiengeschichte/ | | 1916 | Træbygningen til stenoliedestilleriet i Bächental brænder ned; genopbygget med retortovne og tilbage i drift i 1919. | https://www.steinoel.at/familiengeschichte/ | | 1917 | En pudderlavine ødelægger Seeberg-anlægget; det næsten udtømte sted bliver ikke genopbygget. | https://www.steinoel.at/familiengeschichte/ | | 1924 | Grundlægger Martin Albrecht sen. bliver blindet af ammoniakkølemiddel (juni 1924); hans svigerinde 'Steinöl Liesl' driver Bächental-værket med to minearbejdere og børnene. | https://www.steinoel.at/familiengeschichte/ | | 1930 | Anden generation: søskendeparret Ernst, Hans, Martin og Josef overtager driften i Bächental. | https://www.steinoel.at/familiengeschichte/ | | 1954 | Original Tiroler Steinöl-Haussalbe registreret som lægemiddelspecialitet (Arzneispezialität), ifølge mærket. | https://www.steinoel.at/tiroler-steinoel-ein-medienstar/ | | 1957 | Destillationsbrand brænder Bächental-værket ned igen; genopbygget af brødrene Ernst, Martin jun. og Sepp. | https://www.steinoel.at/familiengeschichte/ | | 1970 | Ernst Albrecht optræder i Robert Lembkes tyske tv-panelshow 'Was bin ich?', ifølge mærket. | https://www.steinoel.at/tiroler-steinoel-ein-medienstar/ | | 1972 | Adgangsvej til Bächental-værket bygget sammen med de østrigske statsskove (Österreichische Bundesforste); svævebaner senere nedtaget. | https://www.steinoel.at/familiengeschichte/ | | 1985 | Maria-Stollen ved Seeberg genåbnes som besøgsgrube (lukket igen i 2002). | https://www.steinoel.at/familiengeschichte/ | | 1987 | Tredje generation (Hermann, Günther og Alexander Albrecht) overtager virksomheden. | https://www.steinoel.at/familiengeschichte/ | | 2003 | Tiroler Steinöl Vitalberg besøgsmuseum åbner i Pertisau. | https://www.steinoel.at/familiengeschichte/ | ## Signaturprodukter {#belagg-products} - **Original Tiroler Steinöl-Haussalbe** — Die Original Tiroler Steinöl-Haussalbe er en lægemiddelspecialitet registreret siden 1954 — https://www.steinoel.at/tiroler-steinoel-ein-medienstar/ ## Nøgleingredienser {#belagg-ingredients} Tiroler Steinöl (skiferolie ulmet fra virksomhedens egen olieskifer i Bächental) · naturligt bundet svovl (natürlich gebundener Schwefel) Kilde: https://www.steinoel.at/steinoel/ ## Egne teknologier & patenter {#belagg-tech} - TIROLER STEINÖL® active ingredient, obtained from the company's own oil shale in a self-developed smouldering kiln (Schwelanlage, installed 2006) — https://www.steinoel.at/produktion/ ## Omtalt i {#belagg-press} - **Passion for Fresh Ideas (Chantal Cooke)** (2013) — Rejse-/wellness-artikel 'Tyrolean oil may smell of tar, but it works wonders' om Albrecht-familiens drift i Pertisau, dens manuelle minedrift og produktsortiment. — https://passionforfreshideas.com/articles/tyrolean-oil/ - **Was bin ich? (German TV, Robert Lembke)** (1970) — Mærkerapporteret: Ernst Albrecht optrådte i tv-panelshowet i 1970 (kilden er mærkets egen blog, ikke uafhængigt verificeret). — https://www.steinoel.at/tiroler-steinoel-ein-medienstar/ - **RAI (Italian TV), documentary 'Der brennende Stein' by Wolfgang Thomaseth** — Mærkerapporteret tv-dokumentar om Tiroler Steinöl; mærket nævner også ORF, Servus TV, Tirol TV, ARTE, Bayerisches Fernsehen, ARD, WDR, HR samt schweizisk og hollandsk tv (ikke uafhængigt verificeret, ingen årstal angivet). — https://www.steinoel.at/tiroler-steinoel-ein-medienstar/ ## Kilder 2. (T1) https://www.steinoel.at/familiengeschichte/ 4. (T2) https://www.steinoel.at/steinoel/ 7. (T2) https://www.steinoel.at/nachhaltigkeit/ 9. (T2) https://www.steinoel.at/tiroler-steinoel-kaufen/ 10. (T2) https://www.steinoel.at/aktuelles-blog-geschichten/ 11. (T2) https://www.steinoel.at/tiroler-steinoel-ein-medienstar/ 12. (T3) https://en.wikipedia.org/wiki/Tyrolean_shale_oil 13. (T3) https://de.wikipedia.org/wiki/Tiroler_Stein%C3%B6l 14. (T3) https://passionforfreshideas.com/articles/tyrolean-oil/ --- Glowpedia · · Publiceret 2026-09-30 Citér gerne med link til artiklens URL.