Pascal Morabito

Pascal Morabito er et fransk hus inden for smykker, duft og design, bygget op omkring arbejdet af sin grundlægger af samme navn – en arkitektuddannet juvelér født i Nice i 1945 i en guldsmedefamilie med italienske rødder. Det nutidige mærke Pascal Morabito går tilbage til den 3. maj 1968, hvor Morabito åbnede det, han kaldte et "center for studier og skabelse af samtidige smykker, eller mikroarkitektur", inde i familiens værksteder [10]. Virksomhedens egen biografi daterer dog huset til år 1900 i Nice, en oplysning der henviser til den tidligere familievirksomhed snarere end designerens eget firma [2]. Inden for beauty er navnet bedst kendt for sine parfumer, hvor flere fører Morabitos geometriske formsprog videre fra smykkerne ind i duften.

Huset drives i dag gennem to nært beslægtede selskaber: en virksomhed inden for smykker, kunst og spa, der drives under Morabitos eget navn med base på 16 Place Vendôme i Paris, og et separat duftselskab, Parfums Pascal Morabito, som markedsfører parfumerne bredere, blandt andet gennem uafhængige forhandlere i Norden. Mærket er fortsat aktivt, og begge selskaber driver handel online ind i midten af 2020'erne.

Morabito-familien sporer sin guldsmedearv tilbage til 1871, og den bredere slægt drev luksusbutikker længe før det moderne mærke fandtes. Ifølge interviews med Morabito åbnede hans farfar den første Morabito-butik i Nice i 1896, hvor han arbejdede i perlemor og koral, og en onkel, Jean-Baptiste Morabito, etablerede en butik i Paris i 1905 [11].

Pascal Morabito uddannede sig selv til arkitekt, før han vendte sig mod smykkekunsten, og den baggrund løber gennem virksomhedens beskrivelse af hans arbejde. Huset beskriver ham som en, der forener "handel og skabelse, videnskab og poesi", og præsenterer hvert værk som hvilende på ren geometrisk form og gennemsigtighed. I 1970 skabte han "Free Diamond" (også gengivet som diamant libre eller diamant captif), en diamant ophængt inde i en syntetisk krystalkube med guldkanter; designet blev senere omtalt i opslagsværket Larousse og erhvervet af Museum of Modern Art i New York [2].

I 1970'erne arbejdede Morabito fra Place Vendôme og bevægede sig mellem smykkekunst, urmageri og skulptur. I 1972 skabte billedhuggeren César kompressionsværker i Morabitos værksteder i Nice, og i 1976 designede Morabito Plot Watch med sine fire nitter [10]. Hans indtræden i parfumeriet kom i 1980 med Or Noir, som virksomheden præsenterer som den første "parfum bijou", eller smykkeparfume; Or Black fulgte til herrer i 1981 [9].

Større kunstprojekter fulgte. I 1990 byggede Morabito Fractal Pyramid 1, en monumental skulptur i cortenstål i Normandiet med 32 meter lange kanter. Siden 2006 har han boet på Bali med sin familie, hvor han har udviklet Morabito Art Villa og Morabito Art Cliff samt, knyttet til disse, et spa og en kropsplejelinje forbundet med mærkets duftlinje Minimale [4].

Moderselskabet er ikke dokumenteret i de tilgængelige kilder. Virksomheden inden for smykker, kunst og spa drives direkte under Pascal Morabito fra Place Vendôme, mens duftsiden håndteres af det uafhængige selskab Parfums Pascal Morabito; begge deler navnet Pascal Morabito og de immaterielle rettigheder. Ingen opkøbshistorik er registreret.

Mærket positionerer sig i mødet mellem smykker og duft og behandler duft som en forlængelse af sit formsprog snarere end en selvstændig kategori. De udtalte værdier kredser om geometrisk renhed, gennemsigtighed og tværfagligt håndværk, og virksomheden rammer parfumerne ind som "kunstværker", der er bygget lige så meget af arkitektoniske flaskeformer som af deres indhold. Morabitos egen opsummering af sin metode, citeret af huset, lyder: "ved at skabe opdager jeg det, jeg søger."

Duftselskabet oplyser, at dets produkter fremstilles i Frankrig [9]. Prisfastsættelsen i handlen placerer linjen i et prisleje fra overkommeligt til mellemsegment snarere end i toppen af luksusmarkedet, mens smykkerne strækker sig fra enklere stykker til genstande prissat i tusindvis af euro.

Duftkataloget er bredt og spænder over dame- og herrelinjer som Perles, Pierres Précieuses, ADN, Cube og Oud ved siden af den langlivede Or-serie. De to signaturdufte er Or Noir (1980) og Or Black (1981), begge i geometriske flasker forsynet med graverede metalplader. Or Noir indgår i den permanente samling på det internationale parfumemuseum i Grasse og omtales i parfumens historieskrivning [9]. Or Black fik fem stjerner i Luca Turins parfumeguide Parfums: Le Guide [10].

På smykkesiden er Free Diamond og konceptet "parfum bijou" de innovationer, der oftest fremhæves, begge med samme grundtanke – én form, én sten, én duft, placeret inde i en ren geometrisk struktur. Spalinjen på Bali udvider mærket ind i kropspleje med massageolier, cremer, lotioner og geler knyttet til duftverdenen Minimale [4].

Ud over museumsplaceringerne af Or Noir og Free Diamond har Morabitos arbejde tiltrukket sig opmærksomhed fra institutioner og presse gennem flere årtier. Or Blacks femstjernede notering i Luca Turins guide er fortsat mærkets mest omtalte duftanerkendelse. I 2013 modtog Morabito Marseilles æresborgermedalje af byens borgmester, Jean-Claude Gaudin [10]. Han er også blevet forbundet med en række kunstnere og artister, heriblandt César, Arman, Salvador Dalí, Vasarely, Andy Warhol og Keith Haring, og samarbejdede med violinisten Ivry Gitlis og sangerinden Grace Jones [11].

I 2006 vandt Morabito en ophavsretssag mod Dolce & Gabbana om designet af hans Plot Watch fra 1976 og fik tilkendt 150.000 euro i erstatning [10].

Mærket er aktivt. Pascal Morabito, 80 år i 2025, arbejder fortsat fra sin base på Bali, butikken på Place Vendôme er stadig i drift, og Parfums Pascal Morabito har fortsat med at udsende parfumer ind i 2020'erne. Distributionen når de nordiske markeder gennem uafhængige duftforhandlere. Den seneste bemærkelsesværdige omtale er et interview fra maj 2024, hvor Morabito talte om familiens arv, sine satsninger på Bali og Or Noir [11].