Ines de la Fressange

Ines de la Fressange er et fransk mode- og livsstilsmærke med hovedsæde i Paris, grundlagt i 1991 og opkaldt efter den tidligere supermodel af samme navn [10]. Virksomheden fremstiller konfektionstøj, accessories, sko, boliginteriør og et lille sortiment af skønhedsprodukter, hvor det sidste primært er bygget op omkring parfume. Virksomheden er fortsat aktiv: den driver en engelsksproget netbutik foruden butikker i Paris, Annecy og São Paulo, og offentliggjorde en række nye samarbejder og redaktionelle indslag gennem 2025 og ind i 2026.

Virksomhedens historie er usædvanligt turbulent for et navnemærke. Grundlæggeren mistede kontrollen over selskabet, der bar hendes navn, sidst i 1990'erne, blev igen involveret efter et opkøb i 2013 og stod i spidsen for en genstart i 2015, som virksomheden i dag betragter som en anden begyndelse [12].

Mærket blev skabt i 1991 af Ines de la Fressange, en model der havde været Karl Lagerfelds muse og den første til at skrive en eksklusiv kontrakt med Chanel i 1983 [10]. Det blev grundlagt kort efter hendes omtalte brud med Lagerfeld i 1989, og den første butik åbnede på 12 Avenue Montaigne i Paris' ottende arrondissement [10].

Kilderne er uenige om, hvem der stod bag lanceringen. Virksomhedens egen historik beskriver den som et samarbejde med familien Vuitton [7], mens Wikipedia angiver, at den økonomiske støtte kom fra holdingselskabet Orcofi inden for luksussegmentet [10]. Begge redegørelser synes at beskrive den samme konstruktion fra hver sin vinkel — Orcofi var investeringsselskabet, og familien Vuitton var blandt dets hovedejere. Selve grundlæggelsesåret, 1991, er kilderne enige om.

I 1993 blev selskabet overtaget af Francois-Louis Vuitton. I december 1999, efter at hendes ejerandel var blevet udvandet, blev Ines de la Fressange afskediget fra selskabet, der bar hendes navn, og mistede den kommercielle ret til at bruge det — et forløb der fulgte efter en strid om en pilleæske, hun havde formgivet [10]. Hun vandt senere en retssag om navnet.

Mærket skiftede ejer igen i 2013, da det blev købt tilbage af det franske selskab Calao Finance og den Dubai-baserede The Luxury Fund, og grundlæggeren vendte tilbage til virksomheden [12]. En genstart fulgte i foråret 2015, hvor virksomheden åbnede en netbutik og en flagskibsbutik på 24 rue de Grenelle på Paris' venstre bred, indrettet i et ombygget bronzestøberi. Den internationale ekspansion begyndte året efter, og i 2016 blev en tøjkollektion lanceret under eget navn efter retssejren om retten til hendes navn. Virksomheden beskriver tiden siden 2015 som "ti års genfødsel" og markerede jubilæet i 2025.

Et langvarigt samarbejde med den japanske kæde Uniqlo, som mærket oplyser har omfattet 21 kollektioner i 18 lande, går tilbage til denne genoplivningsperiode.

Mærket ejes for øjeblikket af en kombination af private investorer, som besidder omkring 70 procent, og investeringsfondene Calao Finance og The Luxury Fund, sidstnævnte med base i Dubai [12]. Denne struktur stammer fra opkøbet i 2013. Virksomhedens eget materiale fremhæver det oprindelige samarbejde med familien Vuitton, men nævner ikke det nuværende ejerskab; den aktuelle konstruktion er dokumenteret i ekstern finansdækning snarere end af virksomheden selv.

Virksomheden positionerer sig omkring det, den kalder "glædesfyldt luksus, naturlig elegance og afslappet chic", en tilgang den sammenfatter med det ofte anvendte udtryk "effortless chic" [3]. Den beskriver mærket som et art-of-living-univers, der spænder over tøj, accessories, skønhed og hjem, organiseret omkring tanken "less but better" — kvalitet og tidløshed frem for forbrug. Dens slogan er "The style of the Parisian".

Formgivningen ledes internt af Ines de la Fressange som kunstnerisk leder, med udgangspunkt i et studie nær Place des Victoires, der udvikler tre sæsonkollektioner om året plus kapsellinjer. Konfektionen formgives og syes sammen i Paris, og virksomheden oplyser, at den arbejder med håndværkere primært i Frankrig og Europa for at producere i begrænsede mængder. I butikken på rue de Grenelle ligger atelieret bag glas, så kunderne kan se tøjet blive fremstillet.

Mærket spænder over konfektion, accessories, sko, papirvarer, boliginteriør og skønhed, og har kørt kapselsamarbejder med partnere som Uniqlo, urproducenten Kelton, strømpemærket DIM og hvidevareproducenten SMEG.

Skønhedssortimentet er en livsstilsforlængelse af modehuset snarere end en selvstændig kosmetiklinje, og det kredser om parfume. Det nuværende katalog omfatter eau de cologne som Holi Palace og Bloom Boum, begge lanceret i 2019, sammen med en håndcreme ved navn Indigo Kimono. Parfumerne er udformet som "eau de cologne de voyage", hver især knyttet til en destination — Holi Palace til Indien, Bloom Boum til England, Atelier Medina til Marokko, Indigo Kimono til Japan.

Parfumelinjen blev markant udvidet i 2019 gennem et samarbejde med kæden Marionnaud. Den lancering kombinerede to eau de parfum, Blanc Chic og Or Choc, lavet til at blive lagret sammen, med et sæt på seks eau de cologne til rejsen; duoen blev komponeret af parfumørerne Sophie Labbe og Delphine Lebeau hos IFF [11].

Mærket og dets grundlægger optræder jævnligt i modepressen, heriblandt Vogue Brazil, ELLE, Harper's Bazaar og L'Officiel Arabia, som regel i dækning af konfektionstøj. Vogue beskrev Ines de la Fressange som den "ideelle franske kvinde" [7]. Den egentlige skønhedsdækning er tyndere; parfumelanceringen i 2019 blev omtalt af Paris-livsstilsmagasinet Bonjour Paris.

To episoder fra grundlæggerens karriere står centralt i mærkets historie. I 1989 tog Karl Lagerfeld afstand fra Ines de la Fressange, efter at hun havde indvilliget i at posere som Marianne, symbolet på den franske republik; han afviste hende offentligt som en, der repræsenterede "alt hvad der er kedeligt, borgerligt og provinsielt" [10]. Bruddet udløste hendes afgang fra Chanel og, to år senere, grundlæggelsen af hendes eget mærke.

Den anden kom i 1999, da hun blev fjernet fra sit eget selskab, efter at hendes andel var blevet udvandet, og midlertidigt mistede retten til at bruge sit navn kommercielt som følge af striden om pilleæsken [10]. Hun vandt den efterfølgende retssag og vendte med tiden tilbage til mærket omkring 2013.

Mærket er aktivt. Det driver direkte netsalg på engelsk og har butikker i Paris, Annecy og São Paulo, med uafbrudt drift siden genstarten i 2015 under grundlæggerens fornyede kreative ledelse. Dets nyhedsstrøm rummede flere samarbejder i 2025 — en Linnea Lund-kapsel, SMEG-linjen med hvidevarer og et ELLE-indslag for efterår-vinter 2025-2026 — ved siden af indhold der markerede ti år siden genstarten [2]. Det sælges gennem nordiske forhandlere, blandt andet i Norge.