Echinacin

Echinacin er et tysk plantebaseret lægemiddel, der bygger på purpursolhat (Echinacea purpurea). Medicinalvirksomheden Madaus lancerede det i 1938 som et plantebaseret middel til at stimulere immunforsvaret [4], og navnet har været på markedet i næsten ni årtier. Echinacin har aldrig været en selvstændig virksomhed. Det er et produktmærke, der har fulgt sin producent gennem en lang række salg: til den italienske koncern Rottapharm, til den svenske koncern MEDA, til Mylan (senere Viatris) og senest til den franske egenomsorgsvirksomhed Cooper Consumer Health.

Mærket er aktivt i dag. Historien rummer også et mørkt kapitel: ifølge den tysksprogede Wikipedia blev produktet brugt i menneskeforsøg på fanger i koncentrationslejren Buchenwald. Den episode behandles under Kontroverser nedenfor.

Echinacins historie begynder med Madaus, en familievirksomhed, der blev opbygget omkring plantebaserede lægemidler. Lægen Gerhard Madaus (1890–1942) grundlagde virksomheden i Bonn i 1919 sammen med sine brødre Friedemund og Hans [5]. Deres mor, naturlægen og forfatteren Magdalene Madaus, opmuntrede satsningen.

Den unge virksomhed blev ikke længe i Bonn. Efter den franske besættelse af Rhinlandet flyttede den i 1921 til Radeburg i Sachsen, og i 1929 flyttede hovedkontoret igen, til Radebeul uden for Dresden. I 1938 lancerede Madaus Echinacin, et middel, der byggede på de virksomme stoffer i purpursolhat. Ingen enkelt opfinder udpeges for produktet; lanceringen tilskrives virksomheden. Gerhard Madaus døde i 1942.

Anden Verdenskrig og Tysklands deling splittede virksomheden. Anlægget i Radebeul, i øst, blev eksproprieret og demonteret. I vest genetablerede Friedemund og Hans Madaus virksomheden, igen med sæde i Bonn. Fabrikker fulgte i Karlsruhe, Wuppertal, Mölln og Aichstetten, og i 1947 flyttede hovedkontoret til Köln. Der etablerede lægemiddelfabrikken Dr. Madaus & Co. sig på en del af en tidligere militærflyveplads i bydelen Merheim.

Omkring årtusindskiftet var virksomhedens selvstændige historie tæt på at slutte. I 1998 gav virksomheden et underskud på flere titals millioner euro, og i 2000 stod "Echinacin-producenten", som den tyske apoteksfagpresse senere kaldte den, på randen af konkurs [5]. Den direkte årsag var et fabriksbyggeri i Goa i Indien, hvor byggeomkostningerne var løbet løbsk.

Redningen kom udefra. Walter Droege blev hentet ind som ekstern konsulent i 1999 og købte gradvist 93 procent af aktierne, mens familien beholdt resten. En reportage i Manager Magazin, citeret af fagpressen, beskrev forholdene på hovedkontoret i Köln på det tidspunkt som en slags forretningsmæssig "middelalder": forældede lagersystemer, for store lagre, et alt for bredt sortiment og svag økonomisk styring. I 2004 var truslen om konkurs afværget. Omsætningen var da tilbage på 357 millioner euro med et afkast på 17 procent.

Fra 2007 og frem blev Echinacins ejerhistorie en fortælling om stadig større medicinalkoncerner.

I juni 2007 blev Madaus solgt til den italienske medicinalkoncern Rottapharm [4], som betalte omkring 600 millioner euro for Madaus-koncernens lægemiddelforretning [5]. Rottapharm, med hovedkontor i Monza uden for Milano, var grundlagt i 1961 af farmakologen Luigi Rovati. Den sammenlagte virksomhed skiftede senere navn til Rottapharm Madaus.

I sommeren 2014 rapporterede fagpressen, at Madaus skulle børsnoteres sammen med sit italienske moderselskab. Noteringen blev aldrig til noget. I stedet købte den svenske medicinalkoncern MEDA hele Rottapharm Madaus for 2,3 milliarder euro [4]. MEDA's egen selvstændighed blev kortvarig. Den 20. juli 2016 godkendte EU, at virksomheden blev overtaget af Mylan, koncernen, der senere blev til Viatris.

Den seneste ændring kom, da Viatris besluttede at skille sig af med sine håndkøbslægemidler. I oktober 2023 afgav Cooper Consumer Health et bud på Viatris' portefølje af håndkøbslægemidler [6]. Den 26. juni 2024 godkendte Europa-Kommissionen Coopers opkøb af Viatris' europæiske forretning med håndkøbslægemidler efter en undersøgelse i første fase, på betingelse af at to produkter blev frasolgt [10]. Fra og med den 1. januar 2025 overtog Cooper Consumer Health Deutschland GmbH en stor del af Viatris' håndkøbsforretning i Tyskland [7].

Cooper har selv sine rødder i 1907, da Dr. Albert Salmon startede La Coopération Pharmaceutique Française, et apotekerkooperativ i Melun uden for Paris [2]. Ifølge virksomheden var opgaven fra begyndelsen at gøre effektiv behandling tilgængelig for alle. Charterhouse købte Cooper France i 2015, og CVC Capital Partners købte Cooper Consumer Health i 2021. Ifølge den tyske fagpresse fordoblede Viatris-handlen Coopers omsætning til omkring 1,2 milliarder euro med cirka 1 500 ansatte. Med handlen fulgte også produktionsanlæg i Mérignac (Frankrig) og Confienza (Italien) samt et forsknings- og udviklingscenter i Monza [6].

Hos Cooper findes Echinacin side om side med tidligere Viatris-mærker som CB12 og intimplejemærket Sagella samt Kamillosan, Allergodil og Transpulmin. Nogle af naboerne er gamle Madaus-kolleger: også Salviathymol og Agiolax, der et årti tidligere blev grupperet med Echinacin blandt Rottapharm Madaus' plantebaserede lægemidler, gik over til Cooper.

Echinacin er et fytofarmakon, altså et lægemiddel, hvis virksomme stof kommer fra planter i stedet for fra kemisk fremstilling. Det adskiller mærket fra de fleste inden for beauty og personlig pleje. Echinacin er et godkendt lægemiddel, ikke et kosmetisk produkt, og præsenteres som et lægemiddel snarere end som en del af en hudplejerutine.

Mærket har været knyttet til en enkelt plante fra begyndelsen. Wikipedia beskriver det oprindelige produkt fra 1938 som et middel til at stimulere immunforsvaret, baseret på de virksomme stoffer i Echinacea purpurea.

I ejernes porteføljer har Echinacin oftest indgået i en gruppe plantebaserede lægemidler snarere end stået alene. Under Rottapharm Madaus blev det grupperet med Legalon, Lektinol, Salviathymol, Agiolax og Salviagalen. Tilsammen stod disse plantebaserede produkter for omkring en femtedel af koncernens omsætning [5]. Koncernens største område var dengang ortopædi, hvor produkter som Dona, Go-On og Calcigen D stod for næsten halvdelen af salget.

Der er ingen dokumenterede certificeringer fra tredjepart, priser eller patenter for mærket.

Ifølge den tysksprogede Wikipedia blev Echinacin blandt andet brugt i menneskeforsøg på fanger i koncentrationslejren Buchenwald, hvor det blev afprøvet som behandling af forbrændinger forårsaget af fosforbomber [4]. Oplysningen angiver ikke noget år for forsøgene.

Echinacin er et aktivt mærke. Produktet sælges stadig, og indlægssedlen for Echinacin Liquidum, senest revideret i februar 2026, angiver Cooper Consumer Health Deutschland GmbH som den virksomhed, der er ansvarlig for markedsføringen [8]. Næsten halvfems år efter lanceringen har mærket overlevet selvstændigheden hos den familievirksomhed, der skabte det, en selvstændighed, der sluttede med salget til Rottapharm i 2007.