Casamorati

Casamorati er et italiensk parfumehus med rødder i 1800-tallets Bologna, som i dag eksisterer som en underlinje til nicheparfumøren Xerjoff. Den oprindelige parfumefabrik blev grundlagt af Claudio Casamorati, som registrerede det dobbelte C-varemærke, der stadig kendetegner mærket, den 17. april 1888 [1]. Efter at have blomstret ind i det tidlige 1900-tal lukkede huset på grund af økonomiske vanskeligheder omkring midten af århundredet og forsvandt fra markedet i omkring tres år, før Xerjoff erhvervede rettighederne og genoplivede det i 2009 [3].

Den moderne linje markedsføres aktivt, med nye parfumer lanceret så sent som i 2024. Den positionerer sig som en genoplivning af en arv og kombinerer navnet Casamorati og dets visuelle identitet med moderne nicheparfumeri under ejerskab af Xerjoff Group S.p.A.

⚑ Tyndere kildegrundlag. Artiklen bygger i høj grad på mærkets egne oplysninger (T2–T3). Glowpedia søger uafhængige kilder.

Claudio Casamorati grundlagde parfumefabrikken C. Casamorati — La Fabbrica di Profumi C. Casamorati — i Bologna i 1800-tallet og fremstillede parfumer og badesæber under Belle Époque. Det dobbelte C-logo, som han registrerede i 1888, blev ifølge husets egen fortælling "synonymt med elegance og kvalitet", i takt med at virksomheden fik international anerkendelse for sine parfumerede varer.

Den tidlige historie rummer en ofte citeret kongelig episode. Ved Grande Esposizione Emiliana i Bologna i 1888 stødte dronning Margherita af Savoyen — Italiens første dronning — på Casamoratis parfumer og overrakte en guldnål til grundlæggeren, og skal efter sigende have sagt, at hun ikke kunne indlede sine morgener uden hans duftende produkter [1]. Anekdoten er stadig en del af mærkets markedsføring i dag.

Huset blomstrede ind i det tidlige 1900-tal, men blev ramt af økonomiske problemer, der førte til, at det lukkede omkring midten af 1900-tallet, hvorefter dets parfumer forsvandt fra markedet i over seks årtier [1]. I 2009 erhvervede Sergio Momo — en kunstner og formgiver med base i Torino, som havde været med til at grundlægge parfumevirksomheden Xerjoff sammen med Dominique Salvo i 2007 — Casamoratis hvilende rettigheder og genetablerede det som en underlinje inden for Xerjoff-gruppen, og genskabte den oprindelige flakon og logoet [3].

Under Xerjoff voksede linjen støt. Mefisto kom i 2009, og Lira, som en redaktionel kilde beskriver som genoplivningens gennembrudskomposition, fulgte i 2011 [3]. De senest dokumenterede lanceringer, Quattro Pizzi og Levar del Sole, kom i 2024 og blev beskrevet som et generationsskifte blandt parfumørerne [3].

Casamorati ejes af Xerjoff Group S.p.A., den italienske parfumevirksomhed, der genoplivede det. Xerjoff selv blev grundlagt i 2007 i Torino af Sergio Momo og Dominique Salvo [2]. Kilderne er uenige om, hvilken by der bør forbindes med Casamorati: husets egen fremstilling og forhandlertekster placerer dets identitet i Bologna, stedet for den oprindelige fabrik [5], mens moderselskabet har sit hovedkontor i Torino [2]. De to er ikke så meget i konflikt som forskellige i omfang — det historiske hjem og mærkeidentiteten ligger i Bologna, mens nutidens virksomhed findes hos Xerjoff i Torino.

Ifølge tekst fra huset selv "genskaber" linjen "historien om dette strålende dufthus grundlagt i Italien mellem 1700- og 1800-tallet, med den hensigt at værne om den historiske og kunstneriske arv fra den glamourøse Art Nouveau-æra" [5]. Momo har beskrevet projektet som et forsøg på at "tage Casamorati tilbage" og "værne om denne del af Italiens glamourøse arv" [4]. Genoplivningen holder visse dufte tæt på deres hundredårige opskrifter, mens andre blandes med moderne parfumeteknikker, og den henter visuelle træk fra Liberty-æraen, eller den italienske Art Nouveau-æstetik — og bevarer den dobbelte C-kartouche og flaskens silhuet med romersk søjle.

I markedsmæssige termer sidder Casamorati som det, en reportage kaldte "den lettilgængelige indgang til Sergio Momos Xerjoff-univers", med sine koncentrationer af eau de parfum og priser sat under Xerjoffs hovedsortiment. Redaktionel dækning beskriver dens stil som fyldig, teatralsk og varmt krydret — en bevidst italiensk maksimalisme stillet op mod de mere stramme tendenser i fransk nicheparfumeri, som tiltaler samlere, der drages mod det udtryk.

Alle linjens parfumer tilbydes som eau de parfum. Blandt dens mere kendte kompositioner findes Lira (2011), en sød, frugtagtig blanding bygget op omkring blodappelsin, bergamot og vanilje; Mefisto (2009), en maskulin cologne; og 1888, en arvsmarkering vævet af nellike, safran, rose, ambra og sandeltræ. Andre lanceringer omfatter La Tosca, en chypre floral opkaldt efter Puccinis opera fra 1900, og Dolce Amalfi, en middelhavskrydret oriental. Navngivningen hentyder ofte til operakultur, i tråd med Bolognas operatradition.

Casamorati er aktivt. Som en underlinje til Xerjoff er det blevet markedsført kontinuerligt siden genoplivningen i 2009 og har dokumenterede lanceringer så sent som i 2024, distribueret internationalt via nicheparfumeforhandlere [3]. Denne moderne skikkelse adskiller sig fra det oprindelige hus, som var i drift fra 1888 frem til sin lukning i midten af 1900-tallet og lå nedlagt i omkring tres år, før Xerjoff genoprettede det.