Bienaimé 1935

Bienaimé 1935 er et fransk parfume- og skønhedshus med hjemsted i Paris. Det blev grundlagt i 1935 af Robert Bienaimé, en kemiker og parfumør, der tidligere havde ledet huset Houbigant [3]. Det oprindelige selskab indstillede driften i årtierne efter Anden Verdenskrig, og navnet lå ubrugt hen i en lang periode, indtil Cécilia Mergui, en samler af Art Déco-genstande, købte det hvilende varemærke i 2019 og relancerede det i november 2021 [12][15].

Det genoplivede hus præsenterer sig som et møde mellem klassisk fransk parfumeri og bæredygtigt, genpåfyldeligt design. Produkterne – eaux de parfum, sæber, balm, lys og skønhedstilbehør – fremstilles i Frankrig og Belgien og sælges online, via husets egen butik i Paris og gennem omkring 119 forhandlere i Europa, Nordamerika og Asien-Stillehavsområdet. I visse tidlige dokumenter optræder selskabet under navnet Parfum de Bienaimé [10].

Robert Bienaimé blev født i 1876 og studerede i Paris, hvor han tog eksamen som kemiingeniør, inden han gik ind i parfumeribranchen. Ifølge virksomheden begyndte hans kald i 1909, da han mødte Paul Parquet, mesterparfumøren bag Houbigant, som ansatte ham på trods af, at han var ny i faget. I sin tid hos Houbigant tilskrives Bienaimé Quelques Fleurs, der på husets historieside beskrives som den første egentlige blomsterbuket-parfume, og som huskes for en usædvanlig syrenaccord bygget på aldehyder. Huset selv daterer denne skabelse til 1912, mens Wikipedia placerer den i 1910 [4][10].

Efter at Parquet døde i 1916, overtog Bienaimé ansvaret for Houbigants parfumeri og blev til det tidlige 1930-tal, hvor han udbyggede kataloget med dufte som Mon Boudoir og Le Temps des Lilas. Derefter forlod han huset for at starte sit eget – foranlediget, ifølge virksomhedens grundlæggerprofil, af en nær medarbejders pludselige død – og varemærket Bienaimé blev etableret i 1935 med hovedkontor i Paris' forstæder. Oplysningerne er ikke enige om, hvor mange dufte der blev lanceret det første år: historiesiden nævner fire – Éveil, Fleurs d'Été, La Vie en Fleurs og Vermeil – mens husets egen grundlæggerprofil henviser til fem, og Wikipedia lister seks, med tilføjelse af Sur les Aimes og Cuir de Russie [3][10]. Ved siden af parfumerne opbyggede Bienaimé en kosmetiklinje med toningscremer, pudder, læbestifter og neglelak til den velklædte kvinde i 1930'erne. Kolleger huskede ham som et gavmildt menneske, og virksomheden bemærker, at en duft, Jours Heureux, fik sit navn med tilknytning til hans partner Marie-Louise.

Ved siden af sit eget hus havde Bienaimé en fremtrædende plads i branchen og var ved flere lejligheder formand for Frankrigs nationale parfumeriorgan, Syndicat National de la Parfumerie, mellem 1923 og 1942 [3].

Oplysningerne om det oprindelige selskabs afslutning er ikke samstemmende. Husets historieside siger, at navnet efter Bienaimés død i 1960 "blev lagt i dvale" i flere årtier, inden det blev vakt til live igen. Wikipedia, der henviser til en parfumehistorisk kilde, angiver, at det oprindelige hus allerede var gået under i den senere del af 1940'erne – hvilket placerer den kommercielle nedlæggelse længe før grundlæggeren døde [10]. Uanset hvilken læsning man vælger, var mærket inaktivt i omkring tres år.

Det moderne kapitel begyndte med et tilfældigt fund. Virksomheden fortæller, at Cécilia Mergui, der længe havde været entusiast for Art Déco-design og samler af genstande og møbler fra perioden, stødte på en genpåfyldelig pudderdåse fra Bienaimé, da hun surfede på en side for antikviteter; grebet af dens tidstypiske udseende og genanvendelige konstruktion undersøgte hun huset og besluttede at genoplive det. Hun erhvervede varemærket i 2019 og relancerede det i november 2021 med tre eaux de parfum – Vermeil, Jours Heureux og La Vie en Fleurs – sammen med sæber og en kropsbalm [15]. En flagskibsbutik åbnede i 2022 på 30 Rue Saint Roch i det centrale Paris, formgivet af studiet Paul de Saint Maur.

Efter erhvervelsen i 2019 ejes varemærket af Cécilia Mergui [12]. Intet moderselskab eller nogen ejerkoncern angives i de tilgængelige kilder, og huset lister ingen søstervaremærker.

Bienaimé 1935 bygger sin holdning op omkring bæredygtigt design og transparens. Virksomheden siger, at den "forener sin kærlighed til skønhed med planeten", og dens manifest er bygget op som en række ordspil på navnet: Bien...fait (velgjort), Bien...fondé (velbegrundet), Bien...veillant (omsorgsfuldt) og Bien...aimé (velelsket). Under disse overskrifter forpligter virksomheden sig til genpåfyldelige parfumeflasker og genanvendelig ydre emballage tænkt som dekorative genstande, til fuld åbenhed om ingredienser og metoder og til nært samarbejde med franske håndværkere. Formsproget læner sig åbenlyst op ad 1930'erne. Mergui har sagt, at huset står i taknemmelighedsgæld til Art Déco, og at æstetikken var central for projektet, fordi "genpåfyldelige produkter ofte ikke er smukke", mens "genstandene i 1930'erne var dekorative lige så meget som funktionelle" [11].

Virksomheden er åben om sine ingrediensvalg. På sin ingrediensside indrømmer den, at visse stoffer, der anses for kontroversielle – den nævner konserveringsmidlet BHT – forekommer i produkterne, hvor man ikke har fundet noget tilfredsstillende alternativ, og siger, at man forventer, at leverandørerne udfaser sådanne ingredienser inden længe [6]. Positioneret i luksussegmentet af nicheparfumemarkedet ligger linjens referencepriser omkring 145 til 165 euro for en eau de parfum på 75 ml, med billigere refills. Virksomheden beskriver også en velgørenhedsdel, hvor man skænker produkter til en forening, der bruger skønheds- og velværetjenester til at hjælpe kvinder i vanskeligheder.

Det nuværende sortiment kredser om eau de parfum – heriblandt Vermeil, Jours Heureux, La Vie en Fleurs, Fleurs d'Été og Vesprée – og strækker sig til duftlys, håndcreme, kropsbalm og tilbehør. Relanceringsduftene blev hentet fra varemærkets arkiv og bearbejdet til et samtidigt publikum af udefrakommende parfumører, med enkelte dufte tilskrevet næser som Patrice Revillard og Marie Schnirer.

Et karakteristisk træk er den genpåfyldelige flaske. Virksomheden siger, at dens parfumeflakoner kan fyldes op i det uendelige, med økodesignede aluminiumsrefills, så det oprindelige hylster bevares i stedet for at blive smidt ud. Huset lægger vægt på fransk fremstilling: glasflaskerne fremstilles i Normandiet af Waltersperger, en glasmager, der bærer Frankrigs mærkning Entreprise du Patrimoine Vivant ("levende kulturarvsvirksomhed"), parfumen fremstilles i Grasse, flydende sæbe og kropsbalm i det sydlige Frankrig, og fast sæbe og læbebalm i Belgien [12]. Virksomheden oplyser, at man ikke tester sine produkter på dyr.

Omtalen af relanceringen er i høj grad kommet fra niche- og designpressen. UpscaleLiving Magazine bragte en reportage om det genoplivede hus i 2022, og en brancheartikel om emballagen og den franske fremstilling blev udbredt via branchekanaler samme år. Parfumesiden Fragrantica publicerede flere tekster om comebacket og om enkelte dufte, og franske medier som FashionNetwork rapporterede om varemærkets tilbagekomst. Der er ingen formelle udmærkelser dokumenteret i de tilgængelige kilder.

Bienaimé 1935 er et aktivt selskab. Det driver en webshop, en flagskibsbutik i Paris og, ifølge sin egen butiksøger, omkring 119 forhandlere internationalt, fordelt over Frankrig, Italien, Storbritannien – heriblandt Liberty og Fortnum & Mason – det øvrige Europa, Nordamerika og Asien-Stillehavsområdet. Den seneste daterede aktivitet i kilderne er en artikel i varemærkets journal publiceret i september 2024. Den nuværende virksomhed er den genoplivede enhed, der har været aktiv uafbrudt siden relanceringen i 2021, adskilt fra det oprindelige hus, der indstillede driften i midten af 1900-tallet.